Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 13. september 2004
Tema: Flugten fra land til by, v/Anette Hoff, Museumsinspektør, Horsens museum.

Af Leif Horsnark

Thora Larsen havde meldt sig til de 10 min. med en oplevelse fra kirkegården i Svendborg. På rigtigt slægtsforskersprog beskrev hun et møde med en person med samme interesser. Det blev til udveksling af oplysninger, og forbindelsen holdes stadig med fortsat udveksling af oplysninger. Et godt eksempel på, hvad der kommer ud af et tilfældigt møde.

Herefter havde vi første foredrag i den nye sæson. Museumsinspektør Anette Hoff, Horsens Museum, kom og fortalte om "Flugten fra land til by - Horsens på tærsklen til det gamle århundrede".

Skomagere, vævere, smede, ja alle folk med et håndværk, karle og piger, rejste fra landet, hvor deres arbejdskraft, som en følge af den begyndende modernisering med maskiner, ikke mere var nødvendig. Alle kom de til byen, med et håb om der, at kunne skabe sig en bedre tilværelse i takt med den også i byerne stigende industrialisering.

Ud fra billeder af forskellige kunstnere og hverdagsfortællinger af disse "indvandreres" børn, skildrede hun på strålende vis, det hårde liv med fattigdom, sult og nød i kampen om en tilværelse i byen. Der var mange om buddet. I årene fra 1870 - 1901, steg indbyggertallet i Horsens, fra 10.000 til 22.OO0, ikke sært, der har været småt med både arbejde, løn og bolig. 

Et godt foredrag at starte en ny sæson på.


 Tilbage til referatoversigt