Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Sensommerudflugt til Industrimuseet i Horsens, den 31. august 2013

30 medlemmer deltog og fik en uforglemmelig tur.

Turen startede fra Lillebæltshallen i Middelfart kl. 11.30 og opsamling ved banegården i Fredericia.Der ventes på bussen

Dagen startede lidt overskyet, men skiftede hurtig til fin sol og sommer. 

IndustrimuseetAnkommet til Industrimuseet så vi, hvordan det var opbygget. Indrettet i flere gamle bygninger fra bl. a. det tidligere elektricitetsværk og gasværket. De fleste af de 10 bygninger, som museet består af, ligger samlet på museumsområdet. Arbejderboligerne og vognmuseet ligger i tilknytning hertil.

Vi blev delt op i 2 hold med hver sin rundviser (guide). Det ene hold startede i den store maskinhal og det andet på Villavej 49 med arbejderboliger fra hhv. 1880`erne og 1920`erne. Det var her man boede, når man i 1880`erne var flyttet fra en tilværelse som landarbejder for at blive industriarbejder. 2 voksne og 8 børn boede i lejlighedens to værelser med petroleumslamper, kakkelovn, servantestel, natpotte, komfur og das i gården. De sanitære forhold var ringe. 

Arbejdstiden var 75 timer om ugen for manden og konen havde også udearbejde. Børn måtte ikke arbejde mere end 6 timer om dagen. 

Pladsen ved spisebordet var så trang at mand og de store drenge spiste først (oftest kun brød og grød), de skulle arbejde hårdest, man håbede så der også var mad til de sidste.
I boligen fra 1920`erne boede den faglærte håndværker. Nu var arbejdstiden 48 timer pr. uge med søndagsfri. Sengetøjet havde sengelinned, der var gaskomfur og konen kunne være hjemmegående med egen symaskine.
På loftet var et ekstra værelse, som tit blev benyttet af et familiemedlem eller en arbejdskammerat. Her var ingen mulighed for opvarmning.  

Villavej 51 var arbejderboliger fra 1950`erne og 1960-1970`erne. 1950`er lejligheden havde radio, spareur og isskab (til isblokke) i køkkenet. Det var husmoderens ”glans-periode” Man havde i 1948 fået 2 ugers betalt ferie. Konen var ofte hjemmegående, manden tjente og forvaltede familiens økonomi.

 
I 1960-1970`er-boligen kunne man se, at nu var velfærdssamfundet kommet til os. Teaktræsperioden var indledt og fjernsynet var dukket op. Kvinderne var kommet på arbejdsmarkedet, rejsekufferten til charterrejsen var anskaffet, der blev bragt souvenirs med hjem. I hjemmet var der WC, Nilfisk, køleskab, el-komfur, emhætte, skrivemaskine og fondue-sæt. Det var, som vi selv husker det.

Så gik rundvisningen over i den oprindelige el-værksbygning, som havde fungeret til sit oprindelige formål fra 1906 til en gang i 1950`erne da Skærbækværket overtog el-produktionen. I 1977 blev el-værksbygningen en del af Industrimuseet ved dets etablering.

Her kom vi til mange små og store drenges drøm. De store maskiner, hvor man kan se, hvordan de enkelte funktioner er. Ib Grosser – en frivillig motormand på museet - fortalte og demonstrerede og han vidste, hvad han havde med at gøre! Han har i sit liv arbejdet med teknik lige fra landbrugsmaskiner til at være flymekaniker. 

Første demonstration var en én-cylindret dobbeltvirkende dampmaskine, produceret af A/S Frichs i 1913. Maskinen har fra 1913 til 1975 produceret strøm til Psykiatrisk Hospital i Risskov. Næste maskine var en Deutz dieselmotor, som tyskerne under krigen havde taget med herop beregnet til strømforsyning af lyskastere, men kom nu aldrig i brug til formålet. En fin museumsmaskine. 

Sidste fremvisning var gas- og petroleumsmotorer. Ib startede en stor petroleumsmotor, den slags der tidligere lå i fiskekuttere. Og den havde den helt rigtige lyd, man følte man stod på kajen og hørte kutterne på vej ud af havnen. Vi ”drenge” kunne have dvælet længe her hos Ib.

SætterkasseVi blev så ført videre til den grafiske afdeling, med sættekasserne, typografernes arbejdsområde. Videre til træskofabrikken, hvor der var både manuelle værktøjer til fremstilling af træskobunde af træ samt større kopifræsere, der producere 4 ens træskobunde af gangen efter model og størrelse. 

Det var den guidede tur. Kaffebord med radioudstilling

Så var der kaffe med boller og kringle, det var lige, hvad vi trængte til (bemærk den lille radioudstilling på væggen i baggrunden).

Herefter gik man rundt på egen hånd. Og der var endnu meget at se. Dansk Pengemuseum fra bank- og sparekassernes første år. Selv en plovmand (ældre 500 kr.-seddel) var fremvist. 

Vognmuseet på den anden side af Gasvej havde ældre hestevogne og lastbiler, ja også en Ellert fra nyere tid. Her var også et karetmagerværksted fra Martha og Ludvig Hansen, Melby på Fyn. I sig selv en hel lille slægtshistorie. I ”Det gamle Gasværk” var der særudstillinger om fodtøj (Op på stiletten), billede-serie fra Lindø-værftet og tidligere tiders cigaretreklamer (Smoking Hot) samt duftprøver på forskellige tobakker. Desuden Museumsgaden med forskellige butikker, ja meget meget mere.

Vi fik set at slægtshistorie og Industriens udvikling har meget med hinanden at gøre. 
Besøget gav inspiration til en gentagelse.

(se flere billeder fra udflugten i fotoalbummet)


Tilbage til referatoversigt    Tilbage til gamle referater