Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Sensommerudflugten, lørdag den 3. september 2011

Tema: ”Kartoffeltyskerne på Alheden”
Af Otto Geisler, sekretær.

Arkiv: Forhandlingsprotokollen

Referatet udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Der var i alt indgået 44 tilmeldinger fordelt med 9 personer fra Middelfart, 33 fra Fredericia og 2 personer, ville møde frem på Grønhøj Kro.

Kl. 10:20 afgik bussen fra ”Lokomotivet” ved Fredericia Banegård. I alt var 39 personer med bussen fra Besendahl Busser med Jan som chauffør, og ved Grønhøj Kro stødte de sidste 2 personer til.
(Svendborgturen i 2010 havde 41 medlemmer og gæster).

 Formanden bød velkommen og fortalte kort, hvad vi kunne forvente os af turen. Undervejs gav Leif små orienteringer og historier tilknyttet de egne, vi kørte forbi på vej til Grønborg Kro – blandt andet noget om Gudenåen/Skjernåen, hvis kilder var beliggende i nærheden ad den rute vi kørte, om mordet på Niels Jørgensen på Klode Mølle samt om Kong Knaps dige fra middelalderen og om mindestøtten på Grathe Hede fra kongemordet.
Grønhøj kroAnkom kl. ca. 12 til Grønhøj Kro (billedet), hvor vi indtog vores medbragte frokost i kroens madpakkestue. 

Grønhøj Kro er en Kgl. Privilegeret Kro fra 1848. Privilegiet indebar at alle, på hvilken tid af døgnet, kunne få et måltid mad og en seng at sove i. Til gengæld måtte kromanden brænde brændevin.
Det kunne gå lystigt til, når der blev indtaget visse mængder brændevin.
St. St. Blicher har i en af sine noveller skildret et slagsmål, som fandt sted på kroen. Den store lokale smed måtte til sidst hidkaldes for at smide gemytterne ud.
Byen Grønhøj er opført af kolonister, de såkaldte kartoffeltyskere, som kom til landet i 1756. Svenskerhuset, som ligger i krohaven, er i dag en udstilling omkring kartoffeltyskerne.
Huset har ligeledes fungeret som gæstehus for Hans Schmidt, når han malede på heden.

 Grønhøj Kro har været i familiens eje siden 1864. der er tilknyttet landbrug til kroen. Avlsbygningerne anvendes i dag til vogn- og landbrugsmuseum.”

(Kilde: Grønhøj Kro’s hjemmeside)

Ca. 12:45 mødtes vi med turens guide Elsa Steen Ølgaard, som er direkte efterkommer i niende generation efter kartoffeltyskerne i et meget blandet slægtsforhold på stedet. Elsa Ølgaard er kendt af foreningen efter et medlemsmøde den 11. oktober 2010 med et foredrag, man sent vil glemme.
Tyskerne blev ”landsat” i Fredericia i 1759 på foranledning af Hans de Hoffmann, præsident i Fredericia. Derfra vandrede de til fods hele vejen til Grønhøj. Kartoffeltyskerne fordelte sig således, at 30 gårde blev opført i Haurdal til de reformerte og 30 gårde i Grønhøj til de Luthersk-evangeliske.
[I Fredericia havde man dyrket kartofler siden 1720’erne. Det var de franske huguenotter, der her gjorde kartoflen kendt].

Vi kørte til Frederiks Kirke. Kirken er placeret lige midt mellem Grønhøj og Haurdal – 1542 favne fra hver by. Vi var heldige at få adgang til kirken, da der senere skulle være et bryllup.
Elsa fortalte om kirken, at den var opført på Frederik d. V’ bud alene af kartoffeltyskerne, og at kirkens grundplan var bestemt af et tag på en tørrelade fra det statsejede teglværk i Skræ, som skulle nedrives.
Kirken er meget spartansk udsmykket men alligevel meget stilren med en udformning, som var tilpasset fra kartoffeltyskernes hjemegn. Kirken blev indviet den 16. april 1766.
Prædikestolen var den oprindelige fra 1766, mens altertavlen med megen forgyldning er fra 1832.

I begyndelsen havde kirken ikke noget alterbillede – og det passede de reformerte godt. Men den lutherske menighed savnede et alterbillede, som de senere fik foræret af Hans de Hofmann. Efter en restaurering i 2003 kom et nyt alterbillede af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt, som forestiller Kristus, der træder frem bag forhænget. Det korresponderer med det vævede altertæppe med motiv fra Pagtens Ark af samme kunstner.
Fra 1872 blev der ikke mere prædiket på tysk, og fra 1932 indgik den som en almindelig dansk sognekirke.

MindestenFrederiksKirkePå kirkegården er rejst en mindesten i 1959 med tyske slægtsnavne.
På stenen står i dag følgende: 1759 – 1959. ”Fra fremmed land de kom, og Danmarks Sønner blev her i Sten dem Slægten Minderuner Skrev” og med 30 slægtsnavne: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Gantzhorn, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Laier, Lauth, Marquardt, Maul, Morratz/Morast, Märcher/Märker, Philbert, Rost, Schönheiter, Wacher/Wackerhausen, Wendel, Winkler, Würtz.
Navnet Gantzhorn er tilført senere, og navnet Wendel er en fejl. Navnet burde ikke stå der, eftersom der ikke indvandrede nogen slægt af dette navn.

Vi beså kirkegårdens ældre del. Tyskerne fra Grønhøj blev begravet nord for kirken og tyskerne fra Haurdal syd for kirken.
Lige til venstre for kirkedøren på kirkegården står en kirkeklokke, hvis historie er, at der i henhold til et testamente i 1986 skulle opsættes ”en klok” i kirken – som blev misforstået til, at der blev fabrikeret en bronzekirkeklokke i stedet for et ur. Ingen i menigheden ønskede denne klokke opsat, derfor står den her på en sokkel.

Herefter kørte vi ind til Frederiks til et anlæg, hvor der er opsat 2 granitskulpturer: Kartoffelpigen for 225-året for kartoffeltyskernes bosættelse (Ole Mynster Herold) og til to bjælkeformede granitsten på en granitsokkel. Stenene hælder mod hinanden med en overligger, der symboliserer integrationen mellem danskere og kartoffeltyskerne, opsat i 250-året for tyskernes bosættelser.

Vi kørte herefter til et markant sted for kartoffeltyskerne, nemlig Firehuse, som netop består af 4 gårde, to og to tæt beliggende på begge sider langs ”bygaden”. Disse gårde har indtil for nylig alle været ejet og beboet af direkte efterkommere af kartoffeltyskerne.

Derefter var det kaffetid på kroen med hjemmebagt kringle fra en opskrift af ejerens bedstemoder.
Lige inden var der tid til at bese landbrugsmuseet i de gamle stalde og lade på kroen samt i ”Svenskehuset”, som var indrettet til museum og mindestue for kartoffeltyskerne på egnen.
Her sluttede den storslåede guidede tur med Elsa Steen Ølgaard, og i stedet fortalte kroens ejer sin slægtshistorie fra 1864 og til i dag blandt andet med fællessang og guitarledsagelse.

På hjemturen slog vi et lille smut om Kongenshus Mindepark på 1200 hektar, hvor vi kunne skue ud over det mægtige lynglandskab, hvor efterårslyngen var begyndt at blomstre. Herefter gik det direkte mod Fredericia, men med en lille aftrædelse til at drikke en øl eller vand. Ankomst til Fredericia ca. kl. 18:05 efter en fortrinlig tur med ca. 23 grader C hele dagen.

Tilbage til Referatoversigt .