Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Slægtstemaaften den 25. november 2015.
16 deltagere.

Af Jesper Ratjen, formand .

»slægtstemaaften« om kort, aviser, arkiv.dk og gotisk læsning.


En gennemgang ved formanden, som tog udgangspunkt i et skifte fra Fredericia 1745. Blandt arvingerne var 2 brødre: Knud og Jens Clausen, som arvede deres barnløse faster.  Knud Clausen var gartner og boede i Købmagergade i Fredericia. Han er en af Jespers aner (4 x tipoldefar). Han kommer udenbys fra, men fra hvor? I det 20 sider tætskrevne skifte (i grumset, uskarp arkivalieronline-"kvalitet") efter fasteren og hendes mand, nævnes på et tidspunkt om broderen Jens: Jens Clausen fra Hindsholm, boende i Mesinge i Fyen, Broeders søn af dend sl. afdøde Kone.

Med stednavnet "Mesinge" var der anledning til at gå ind på "historiske kort på nettet" (hkpn.gst.dk) for at se om der på de ældste matrikelkort (fra 1809) blandt de mange påskrevne brugernavne, skulle være genkendelige efterkommere efter en "Jens Clausen". Det syntes ikke umiddelbart, men det fremgik, at der i Mesinge boede bønder fra 3 godser: Schelenborg, Broløkke og Hverringe.  Beliggenheden af de 3 godser valgte vi at se på de topografiske kort – både de ældste og de nyeste. (vælg fanebladet: »Topografiske kort - landsdækkende«)

Da Jens Clausen måtte være fæster under et af de 3 godser, kunne vi via vores hjemmesides link: "Godsskifter" vælge de af dis-odense digitaliserede registre til fynske fæste- og skifteprotokoller (faesterogskifter.dk) og søge en Jens Clausen som fæster. Blandt de mange muligheder var også en Jens Clausen, som blev fæster under Hverringe i 1745. Bingo! Han vælges og på det fremkomne skema ses, at hans fæstekontrakt er indført på side 110 i fæsteprotokollen. Vi vælger den relevante fæsteprotokol og linkes til den af Familysearch indscannede protokol, som fremtræder i en smuk, klar og skarp gengivelse. Vi finder frem til side 110 og læser i fællesskab i teksten, som også er uddelt på tryk, at Velagte unge Karl Jens Clausen er barnefødt i Flødstrup. (Det er broderen Knud så sikkert også, men Flødstrup kirkebøger begynder først i 1739). Af fæstet fremgår blandt andet, at gården ved ydelse af nogle tønder rug, er økonomisk grundlag for kirkens anskaffelse af vin, brød og ??? (et par ulæselige ord).

"Ulæselige ord" bryder vi os ikke om at efterlade. Kan ordene findes mere læselige i andre fæstebreve fra tiden? Ikke umiddelbart, da den nævnte ydelse ser ud til at være specifikt knyttet til den pågældende fæstegård. – Så måske gentages det, når Jens Clausen slutter fæstet og gården overgår til en ny fæster? På "faesterogskifter.dk" kan også vælges at søge på "forrige fæster". Det ses, at en Jens Clausen, Hverringe gods, i 1762 afløses af fæster Oluf Rasmussen med fæstebrev indført på side 152. Oluf Rasmussen nævnes som søn (må være en stedsøn) af Jens Clausen og de samme ydelser til kirken nævnes igen og de tidligere "ulæselige ord" viser sig at være: Seier Verket samme Steds. (sejerværk = større ur eller tårnur)

(Ved gentagen brug af funktionen "forrige fæster" vil man kunne komme frem til en fæster nævnt på det senere matrikelkort og dermed få lokaliseret den pågældende gård – Det forsøgte vi ikke. NB! faesterogskifter.dk omfatter kun fynske godser)

Så serverede Karen kaffen og Henning Karlby fik en pause ved computeren – og Jesper adviserede om, at vores forening kommer i en truende situation, hvis ikke der kommer nytilgang til bestyrelsen efter veltjente medlemmers afgang.

Gamle aviser kan læses på skærmen via Statsbibliotekets Mediestream (evt. via vores hjemmesides link-samling: Biblioteker). Statsbiblioteket er ved at OCR-indscanne en lang række aviser tilbage fra 1749. OCR-scanneren forsøger at genkende de enkelte tegn, så ord i teksten bliver søgbare. Scanneren har en del problemer med at læse tekst trykt med fraktur (trykte gotiske bogstaver). Den er bedst til navne. På grund af copyright-regler får man kun en læsbar avisside frem, hvis avisen er mere end 100 år gammel. Forekomst i nyere aviser markeres også, men kan kun læses på (eller skaffes fra) Statsbiblioteket eller Det Kgl. Bibliotek. Sæt f.eks. hak i kassen: "Søg kun i det, du har adgang til". Adskillige avistitler er endnu ikke scannede.
Vi søgte på "Anton Ludvig Rasmussen", en arbejdsmand fra Ålborg, som var død i 1914, 47 år gl. – Men uden held; – selv om »Aalborg Stiftstidende« er blandt de indscannede. Vi fik en grøn tekstmarkering på en anden af samme navn et andet sted. I 3-bindsværket: Jette D. Søllinge og Niels Thomsen: »De danske aviser 1634-1989« kunne vi se, at der i Ålborg på den tid også blev udgivet »Nordjyllands Social-Demokrat«. Her vil en evt. arbejdsulykke eller dødsannonce efter en arbejdsmand, snarere være indrykket. Men den avis er endnu ikke blandt de indscannede på Mediestream. Større held var der med "Mundelstrup Gødningsfabrik", hvor en brand i 1904 var udførligt omtalt som nutidsreportage i Horsens Folkeblad og dagen efter i Jyllands-Posten, som kunne fortælle: Syredampene drev ved Middagstid saa stærkt ud over Banelinien, at Exprestogets Passagerer maatte stige ud af Toget og begive sig udenom Brandstedet, medens Toget med Personale vovede sig gjennem den farlige Taage. Alt dette var også nyt for spørgeren.

Til sidst afprøvede vi »arkiv.dk«, hvor vi kan søge i materiale på mere end 500 lokale arkiver. Man kan f.eks. søge på personnavne, stednavne eller emner. Mange billeder er indscannede, så man kan se dem og på hvilket arkiv, de findes og som man kan henvende sig til for at få et billede i en større opløsning eller skriftligt materiale. Man kan også søge i et bestemt arkivs samlinger. Vi søgte "Ågård mølle" og så en stribe gode fotos fra Øster Starup Lokalarkiv.

Dermed var aftenens program til ende og deltagerne fik 4 sider med gotisk skrift med hjem. 

Tilbage til referatoversigt