Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Temaaften, den 25. januar 2012

17 medlemmer deltog.

Tema: ”Bispearkiver i praksis” ved medlem Svend Erik Hansen.

Af Otto Geisler, sekretær.


Dette møde var oprindeligt programsat til den 26. oktober 2011, men måtte aflyses pga. dobbelt-bookning af mødelokalet. Aftenens oprindelige tema: ”Hvad står der?” bliver taget op efter aftenens tema.
Formanden bød velkommen til dette års andet møde og gav ordet til vort medlem Svend Erik Hansen.
Svend Erik Hansen tog udgangspunkt i sin egen anehistorie med en degnefamilie fra egnen omkring Give, Gadbjerg og Ringive i begyndelsen til midten af 1700-årene. I en del af denne periode var H. A. Brorson biskop i Ribe Stift.

Hans Adolph Brorson 20. juni 1694 - 3. juni 1764 - Ribe - var en dansk pietist og salmedigter - biskop - Ribe fra 1741 til 1764. Hans Adolph Brorson voksede op på Randerup præstegård i Sønderjylland. I ungdomsårene gik han på Ribe Katedralskole hvor han ligeledes blev student. Fra 1712 til 1716 studerede Brorson Teologi ved Københavns Universitet. Han var alumne på Borchs Kollegium. Studierne fejlede dog. Efter de afbrudte studier rejste han tilbage til Sønderjylland og blev ansat som huslærer på Løgumkloster. Det var i denne tid at Brorson oplevede sin kristne vækkelse i pietistisk forstand.

Den kristne genfødsel fik Brorson til at rejse tilbage til København for at fuldføre sit studium. Han bestod sin eksamen og blev cand.theol. i 1722
Efter at have færdiggjort sit studium blev Brorson ansat i sin fars gamle embede som sognepræst i Randerup. Denne post bestred han fra 1722 til 1729. Han blev ligeledes i 1722 gift med sin sekstenårige tidligere elev og kusine Catharina Steenbek Clausen.
I 1729 blev Brorson hvervet af provsten i Tønder, Johann Hermann Schrader, til at fungere som en præst specielt tilknyttet den danske almue i området.

Svend Erik HansenSvend Erik Hansen (billedet) har i dette forløb arbejdet med Bispe- og provstearkiver fra Århus og Ribe Stifter. Udgangspunktet var egnen omkring Ørum og Daugaard. Et nyttigt værktøj har været V. Hostrup Schults’s hæfte: ”Degne i Aarhus Stift”.
Angående bispearkivet fra Ribe begyndte søgningen i fortegnelsen over arkivalierne; dernæst i ”Edsbøger” i dette tilfælde fra 1709. Edsbøger indeholder egne håndskrevne edsaflæggelser med egenhændig underskrift i forbindelse med indsættelser i kirkelige embeder.
Svend Erik Hansen tog udgangspunkt i en af sin families aner: Peder Rasmussen Brøgger, som var degn i Ringive-Gadbjerg-Lindeballe i Ribe stift i begyndelsen og midten af 1700-tallet. En af sønnerne, Jeremias Brøgger, var meget interesseret i at blive degn, som faderen og havde endda gået i latinskole.
Gennem præste- og provstearkiverne får vi fortalt en meget interessant historie om denne person gennem indberetninger og breve til og fra præste-, provste- og bispeembedet med H. A. Brorson som biskop, om uddannelse og virke, gennem kærestesorger, fattigdom og udelukkelse samt om etablering af familie og embeder.
I denne historie bliver Jeremias Brøgger forvist fra sit embede som skolelærer, fordi han i en gensidig forelskelse har gjort en godsejerjomfru på Hvolgård gods frugtsommelig og må derfor efter sæde og skik bortdømmes fra sit embede.
Svend Erik Hansen fandt Jeremias Brøgger som degn i Uldum-Langskov i perioden 1743 – 1745.
Forsamlingen hører om rettergangens genvordigheder for Jeremias og om hans efterfølgende kongelige oprejsning omkring 1745.
Desuden om, hvordan menighed og borgere i skrivelser til godsejeren på Hvolgård klager over skolens gamle lærer og som ønsker, at få den tidligere forviste Jeremias Brøgger tilbage omkring 1747.
Vi hører om korrespondance, hvor Jeremias har et ønske om at hjælpe sin fader og med at kunne overtage embedet.
Omkring 1750 kommer Jeremias Brøgger som degn til Ringive menighed, men han bliver indberettet fordi han selv (igen) har barnedåb meget kort tid efter egen vielse.
I 1755 skriver den gamle Peter Rasmussen Brøgger et bønskrift om at få hjælp i degneembedet af sin søn Jeremias. Denne historie slutter omkring 1762. Vi får et indblik i korrespondancen angående muligheden for en passende degnebolig til Jeremias Brøgger og hans hustru og børn.
Ud fra de arkivalier, som Svend Erik Hansen gennem flere år havde fundet og ”tydet”, fik forsamlingen et meget tydeligt billede af hvilke historier, der kan findes i Bispearkiverne, når man samtidig er lidt heldig.
Bare i dette forløb har der været mange interessante brevskriverier, som giver et interessant billede af mange af de mulige underretninger, som skete mellem borger og degn helt op til biskop og tilbage igen samt et godt ’billede’ af tiden.

En stor tak til Svend Erik Hansen for denne meget berigede gennemgang af blot én ”sag” fra bispearkiverne i Ribe stift.

Der blev spurgt til, hvorledes og hvor man finder, hvad disse bispearkiver indeholder. Dertil svarede Jesper Ratjen, at der findes oversigtsbøger, såkaldte ”arkiv-guider” som hjælpemiddel til søgning på blandt andre Landsarkiverne og Rigsarkivet, som indeholder hjælpemidler til arkivernes benyttelse. Blandt andet om bispearkiver.
Bøgerne ”Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse” Bd.1-2 kan beses i Fredericia Lokalarkiv. Se også foreningens hjemmeside med referatet fra 10. oktober 2011.

Efter kaffepausen blev der tid til: ”Hvad står der?”. Jesper Ratjen forespurgte i salen og Hanne Olsen havde en skifteprotokol med fra en sag i Stubbekøbing.
Ved fælles hjælp fra salen blev næsten alle de ”svære” gotiske bogstaver og ord tydet med Jesper Ratjens gode råd på vej.

Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater.