Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 10. december 2018

29 deltagere

Tema: ”Plejebarn: Børneskæbner og plejeforhold 1820-1920” ved Annette Østergaard Schultz, Rigsarkivet, København.

Af Niels Nybo Jakobsen, sekretær

Ingen ”Medlemmernes 10 minutter".

Annette SchultzGennemgang af 5 forskellige børns skæbne, som illustrerer 4 forskellige kategorier af pleje, og  som giver forskellige slags arkivalier at søge i:
Peder: Plejebørn anbragt uden indblanding fra myndigheder eller foreninger (de fleste); her findes kun de sædvanlige arkivalier, primært kirkebøger og folketællinger samt evt. skøde- og panteprotokoller. Disse anbringelser var et privat anliggende.

Jens Peter: Kommunale fattigvæsen; eks. Århus fattigvæsen. Kilder: Ansøgninger, udtalelser fra sognepræsten, aflønning bagud for ½ år, karakter af skiftedag/tjenesteforhold.

Agnes Kirstine og Harald: Anbragt af plejehjemsforeninger (i stift eller amt). Eks. 1884, Daisy: Plejehjemsforeninger.

Carl Christian: Værgeråd og overværgeråd er involveret. Værgeråd blev oprettet i alle kommuner. Overværgerådet i Kbh (f.eks. ved tvangsfjernelser).

1801-34 var der en stigning i antallet af plejebørn i landet, indtil de udgjorde ca. 2 % af befolkningen.
1837: Den første forening for plejehjem til ”kriminelle” børn (”forbryderspirer”), i Kbh.
1858: Første hygiejniske kongres (skandinavisk); hovedtemaet var den høje dødelighed blandt spæde plejebørn.
1860: Flere foreningsdannelser. Flere mennesker begynder at interessere sig for plejebørnenes vilkår.

Iflg. en undersøgelse i Mariager: 50 % af børnene er uægteskabelige. Der er ikke højere dødelighed end for andre børn.
Frem til 1888 er det kommunale fattigvæsen den eneste myndighed i provinsen, som anbringer og fører tilsyn (omfatter ca. 10 % af børnene).

1880: Midlertidig lov om kommunalt tilsyn.
1895: Loven gøres permanent - med enkelte stramninger.
1899: Kristelig forening til vildfarne børns redning. Hovedkontor i Kbh med afdelinger i bl.a. Vejle.

Kilder: Forsørgelseslister, sognerådets forhandlingsprotokoller, tilsynsprotokoller; kan findes på Daisy (vist på RA) eller på lokalarkiverne. F.eks. Bøggildgård: Stambog og elevsager.

Demonstration af Daisy:
Arkivskaber: Overværgerådet / 1905-73 Hovedafdeling / Arkivserier, journalreg, protokol for anbragte børn.

Prøv desuden: www.arkiv.dk: værgeråd.

Konklusion:
Plejebørns liv var omtumlet med mange brud – men i øvrigt uforudsigeligt som de fleste menneskers liv (ja, endnu mere uforudsigeligt)
Man kan søge oplysninger om deres liv i:
a) Fattigvæsenet, hvor de var anbragt.
b) Foreninger som plejehjemsforeninger, Foreningen af 1837 til forsømte børns frelse, Kristelig Forening til vildfarende børns redning.
c) Fra 1888: det kommunale tilsyn med plejebørn. Ofte dog først fra 1895.
d) Fra 1905: De kommunale værgeråd og Overværgerådet.

Men som oftest vil de kun efterlade spor i kirkebøger og folketællinger.
Tip: Eksempler på kildemateriale om plejebørns liv på www.aargang0.dk

 

Tilbage til referatoversigt