Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 11. december 2017
24 deltagere
Tema: ”Slægtsforskning uden kirkebøger”  v/Torben Albret Kristensen, cand.mag., Næstved

Aftenen indledtes med en "juletravlhedsvise" af Inger Madsen

Torben Albret KristensenEfter 1646, hvor føring af kirkebøger blev obligatorisk i Danmark, savnes de alligevel i kortere eller længere perioder i de fleste sogne. Årsagerne er mangeartede og blev kort gennemgået.
Efter 1812, hvor de kirkelige handlinger skulle føres i to adskilte bøger, savnes de kun i ganske få sogne; der blev talt 4 på aftenen.

De væsentligste arkivalier, som vi dernæst kan støtte os til, blev gennemgået med eksempler:
- Folketællinger forudsattes bekendt; men vær opmærksom på, at enkelte 1769-folketællinger (navnlig Sønderjylland og enkelte købstæder) også findes. (søges via Daisy).
- »Oeders Efterretninger« 1771 (Kirkebogsuddrag over ægtepar, enker og enkemænd på Sjælland, Møn og Bornholm) blev omtalt. (De ses transkriberet på ddd.dda.dk)
- Lægdsruller fra før 1701-88 i gods- og amtsarkiver; efter 1788 registreret af de centrale myndigheder er nu let tilgængelige.
- Sørullerne skulle også meget snart blive tilgængelige på internet.

- Skifteprotokoller og skifteuddrag (f.eks. Brejl og Aurelia Clemons) er ligeledes ofte lettilgængelige på internet. Der blev også her givet eksempler fra Torben Kristiansens egne undersøgelser på Strynø.

Foruden skifter kan i godsarkiverne findes fæstebreve og -protokoller, hoveriregnskaber og jordebøger, alle med oplysninger om anerne.
Før udskiftningen omkr. 1800 var ca. 5 % af landbefolkningen selvejere. Skøde- og panteprotokollerne har registreret ejendomshandler. Også salg og pantsætning af godser er her optegnet med gode registre. Et eksempel på søgning på sa.dk (fra Strynø) blev gennemgået.

Matriklen 1688 med markbøger, modelbøger og matrikelbøger; der er en god indgang fra ao.salldata.dk.

Skattelister 1660-1848 med reviderede regnskaber blev gennemgået med udgangspunkt i eksempel fra Strynø 1699. Kopskattelisten angiver alle personer ældre end 15 år, hvoraf der skulle betales skat.

I bispearkiverne findes registrering af tilladelser til ægteskab i forbudne led, fritagelse for åbenbart skrifte og visitatsbøger (tilsyn med præster og skoler).

Tingbøger er ført fra 1600-tallet og scannet til AO, men oftest uden register. Se artiklen i sidste nr. af ”Slægten”.

Nogle af arkivalierne er vi vel nogenlunde fortrolige med; andre kræver nogen øvelse, før vi kan trække de oplysninger ud, som er relevante for os. Vi ser frem til temaaftenen 24.1.18, hvor vi vil gå dybere ned i de her omtalte kilder med udgangspunkt i egne aner.


Tilbage til referatoversigt