Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 9. januar 2017

Tema: Spørgekassen og slægtsfortællinger v/ Bestyrelsen og medlemmerne
20 deltagere

Af Niels Thomsen, sekretær & Jesper Ratjen, formand

Formanden indledte med at ønske de fremmødte »Godt nytår«, men fandt anledning til at nævne, at det måske var sidste gang, for hvis der ikke er nogen, der melder sig til bestyrelsesposter, kan foreningen ikke fortsat bestå. Tænk alvorligt over det!

Der var ingen forslag til en sang som indledning, da vintersange handler om sne, så vi gik straks igang med spørgekassen, som indeholdt 2 spørgsmål:

1) Fødested for Anna Margrethe True født 2. februar 1737
2) Erfaringer med brug af MyHeritage

Spørgsmål 1) Anna Margrethe True angives født 2. februar 1737 – men hvor?

Spørgsmålet var vedhæftet en udskrift fra en hjemmeside "Sagaen", som oplyste:
a) Datter af "NN Godsejer True  (Omk.1700 -)
b) Ægteskab: Andreas Georg Hermann Schultz 1756.03.10 i Holmens kirke
c) Død: 1825.09.26 i en alder af 88 år
d) Begravet: 1825.10.05. Holmens kirke
»Spørgekassen« kan ved kirkebogopslag bekræfte oplysningerne b) - d)

Desuden var spørgsmålet vedlagt et ældre maskinskrevet slægtsforskernotat, som bl.a. gengav ovenstående samt anførte Anna Margrethe True som søster til Jens True født ca.1735.
Den angivne bror, Jens True, var emne for »Spørgekassen«s undersøgelser sidste år, hvor vi fandt ud af, at Jens True var født på Knabstrupgård og døbt 20. april 1735 i Sdr. Jernløse, Holbæk amt som søn af forpagter monsr. Christen True. Nærliggende at tro, at søsteren er født samme sted som broderen.

Nej, Anna Margrethe er ikke født i Sdr. Jernløse sogn!

Og Christen True nævnes ikke siden; – heller ikke som f.eks. fadder.

Hjemmesiden "Sagaen", som nævner "NN Godsejer True  (Omk.1700 -) som hendes far, skriver endvidere om denne, at en kilde nævner: "Godsejer True, meget rik og en adelsmand. Han eide meget jordegods på Lolland og Falster".
En "meget rig adelsmand, som ejer meget jordegods" må være nævnt i »Trap:Danmark«!
Traps personregister nævner kun en eneste True: Christen True på Baggesvogn i Hjørring amt samt do ved Kollerup i Randers amt. Da Jens Trues far netop hed Christen, ser det lovende ud!
De 2 henvisninger til Trap fortæller, at Christen True († 1760) var tidligere ridefoged, der havde giftet sig til Kollerup, som blev solgt, da han i 1753 købte Baggesvogn i Sindal sogn, Hjørring amt.
Dette lå længe efter Anna Margrethe Trues angivne fødsel i 1737. Vi skal finde ud af, hvor Christen True opholdt sig efter Knapstrup sidst i 1730'erne.

Kan andre kilder have nævnt Christen True? – Hvad med aviserne?
En søgning i Mediestream på "Christen True" gav 7 hits – heraf 4 før 1760:
1) Særdeles interessant: 23.maj 1749 nævnes Ridefogeden Sr. Christen True på Højbygård (Tågerup sogn, Maribo amt) i forbindelse en undveget arrestant fra Maribo arrest.

Er Anna Margrethe True født 1737 i Tågerup sogn? Nej, heller ikke!

2) 1755 nævnes Christen True til Baggesvogn
3- 4) 1761 indkaldes kreditorer og debitorer efter at proprietær Christen True til Baggesvogn den 28. nov. 1860 er afgået ved døden.
Opslag i Sindal kirkebog Begravede 1760 fortæller, at "d. 8 Decembr. begravedes Sr. Christen True til Baggesvogn 42 år gammel". Christen True er altså født 1718 og han kan derfor næppe som 17-årig være den "Monsr. Christen Jensen til Knapstrupgård" som var far til Jens True, som blev døbt 1735 og derfor heller ikke som 19-årig blive far til den søgte Anna Margrethe True.

Vi må konstatere, at vi har været på vildspor!

Er der andre spor at følge?
Ja, Anna Margrethe Trues vielse i Holmens kirke 10.marts 1756 med Capit. Leutenant ved SøeEtaten Georg Schultz. I kirkebogen står, at han har "Indsat i E. Cass. d. 27. Februar 1756". I Enkekassens arkiv ligger erfaringsvis bevaret dåbsattester for både indskyderen og hans hustru!
Hvis det havde været et indskud i "Den almindelige Enkekasse", havde det været nemt nok, for på fogsgaard.org kan søges i en komplet oversigt; – Men denne enkekasse blev først oprettet 1775.
Hvad er det så for en enkekasse søofficeren havde gjort indskud i?
Opslag i Jørgen Greens nye bog (2016): »Pensioner, invalideforsørgelse og støtte til de efterladte«, giver god besked: Efter 1741 blev søofficerernes indskud overført til: »Landmilitæretatens Pensionskasse«
Søgning på »Daisy« viser arkivserier for denne pensionskasse:
I "Register over indskydere", som er scannet, findes Andr.G. Schultz og hans indskydernumre. Med kendskab til disse numre kan vi via Daisy bestille de relevante indskudsprotokoller og indskudssager (sidstnævnte må omfatte dåbsattesterne). Arkivalierne kan kun ses på Rigsarkivet i København, men en mikrofilmet brugskopi kan sendes til Odense, Viborg eller Aabenraa.

Da brugskopierne oprindelig er filmet af mormonerne er det måske mulig at skaffe mikrofilmene til mormonernes "Slægtshistorisk Center" på Kaltoftevej i Fredericia. Det har vores medlem, centerleder Niels Nyboe Jacobsen, lovet at finde ud af og i givet fald praktisere.

Spørgekassen må afvente svarene på begge spørgsmål!

Spørgsmål 2) Kan man trygt bruge »MyHeritage«?
Ja! My Heritage byder sig til med "gratis stamtræ", som kan være morsomt at bygge op og give oversigt. Er man begyndt at indtaste i et slægtstræ, byder siden sig til med automatisk fundne "Smart Maches" fra andre slægtstræer. Man vælger selv, om man vil bruge disse oplysninger, som kommer fra navngivne personer, som administrerer deres familietræer. Flere tilstedeværende kunne bekræfte, at ved at gennemse disse "matches" kan man få oplysninger, man ikke selv har, men lad være med at acceptere et match, hvis du ikke er 100% sikker. Der bydes ind med meget sludder. Man kan også afvise et match. Fordelen er, at man selv skal acceptere hver enkelt match. Vær klar over, at det du lægger ud er "share ware" = fælles ejendom for alle.  Det koster kun noget, hvis man selv indvilger. Der er en grænse for, hvor mange personer, man gratis kan lægge ind i et slægtstræ – men man kan dele familien op i flere mindre træer!

Og så til slægtsfortællinger.
Inden kaffen nåede vi at se aftenens første slægtsklenodie. Vibeke og Henning Karlby havde medbragt et stort maleri med motiv fra Lindved vandmølle lidt syd for Odense, signeret "RB".
Maleren har vist sig at være Robert Burmeister. Billedet er formentligt givet Hennings far, som var købmand i Odense, i bytte for varer. ("Kunst for varer" kendte andre medlemmer til. Bl.a. malerier som betaling for benzin).

Gudrun Bøgedal havde medbragt et billede, der var fremstillet til hendes morfar Hans Madsen Frydendals fødsel i 1872 i Kastrup ved Gram. Billedet viste Dannebrogsflag og tre vers der hyldede det danske, hvilket ikke var velset i det den gang tyske landområde, vort tabte Sønderjylland. Ingen form for tilkendegivelse af sindelag med f. eks et dansk flag var tilladt.

Gudrun havde også en fin og fyldig gammel dagbog fra morfaren. Han var som ung blevet landvæsenselev på Follerupgård. På et tidspunkt afleverer Gudrun, som slægtsforskertraditionerne foreskriver, dagbogen til det lokalarkiv, hvor personen har haft sit voksenliv.
Udsigt over Dynæs
Gudrun havde desuden en jagtstok, som er en ”letvægtsstol” til brug i ventetiden under jagten. Den er tilsyneladende hjemmelavet. Mærket med CB der må være Carl Buhl, ejeren af Follerupgård.

Den sidste ting som Gudrun havde med, var et maleri af V.Holm: Udsigt over Dynæs og Julsø til Himmelbjerget , der viser et yndet motiv, nemlig Julsø med Himmelbjerget i det fjerne. Ned mod Julsø ses et lille (husmands)sted på Dynæs-halvøen. I huset har Gudruns oldemor og -far boet. Huset blev senere solgt til forfatteren Johan Skjoldborg. Billedet har Gudrun fundet antikvarisk og købt.  (Ved synet faldt det Jonna ind, at hun hjemme havde hele 2 malerier med samme motiv)

 Sidste slægtsfortælling var Jespers miniatureportræt af ”Den røde mand” (se billedet herunder)
Portrættet forestiller Landgreve og Prins Wilhelm af Hessen-Kassel. (Født 1787 i Wiesbaden og død 1867 i København. Han blev gift med prinsesse Louise Charlotte af Danmark (Chr. VIIIs søster). De fik datteren Louise (af Hessen-Kassel) der levede 1817-1898 og som i 1842 blev gift med prins Christian af Glücksborg, den senere danske konge Christian IX. Hun var fra 1863 den danske dronning Louise.

Prins WilhelmJespers oldemor, Nancy Mathilde Angelique Constantia Baildon-Ferslev har udlånt billedet til dronning Louise (den røde mands datter), som lod det hente i Århus. Da det blev afleveret, kunne det ses, at rammen havde været åbnet. For at udtage et dokument? – Det satte i sin tid gang i spekulationerne. For hvorfor havde familien Baildon-Ferslev et portræt af prins Vilhelm af Hessen-Kassel?

I Hof- og Statskalenderen 1817 figurerer Thomas Baildon Ferslev (f.1772 † 1838) som regimentskvartermester ved 2.jyske Infanteri-Regiment, som prins Vilhelm samtidig var chef for.

I 1820 blev Thomas B-F gift med jomfru Johanne Elisabeth Winther (f.1793, † 1870). Hun havde dog ved giftemålet allerede en 10 mdr. gammel (udøbt) søn født 18. dec. 1819. Ved dåben 4 dage efter moderens vielse fik drengen ægtemandens navn, skrevet i forvansket form: Terslou i stedet for Ferslev. (Samme degn havde ved vielsen 4 dage forinden skrevet navnet korrekt). Så er der åbent for familiespekulationer:
– Blev regimentskvartermesteren Thomas Baildon Ferslev af sin chef, prins Vilhelm af Hessen, beordret til at gifte sig med Johanne Elisabeth Winther for at skjule, at han selv (Wilhelm) var far til barnet? (Det ville familien gerne tro – En halvbror til dronning Louise!)
– Eller var regimentskvartermesteren faktisk den biologiske far til barnet som Johanne Elisabeth havde fået, og var portrættet "den røde mand" dermed bare et portræt af chefen? (Det tror Jesper).

 
Tilbage til referatoversigt