Logo Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde den 14. september 2015.
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
40 deltagere.

Tema: ”Den store udvandring” ved slægtsforsker og forfatter Ulrich Alster Klug, Fredericia.

Af Niels Thomsen, sekretær.  

Aftenens sang var ”Septembers himmel er så blå”.

Formanden bød velkommen og omtalte et slægtsforskertræf næste weekend på biblioteket i Sønderborg. Desuden omtaltes en tur den 20. oktober til Centralbiblioteket i Flensborg. Nærmere ved kommende møder og på hjemmesiden.

Niels Nybo Jacobsen omtalte en lille folder, der beretter om mormonkirkens slægtshistoriske centre, bl. a. det på Kaltoftevej 27. Han oplyste også om en "Slægtshistorisk Dag" i Aarhus lørdag den 31. oktober, kl. 12.30 -17.00 i Mormonkirken, Langenæs Allé 31, med flere interessante slægtsforedrag. Gratis, men tilmelding nødvendig via Slægtshistorisk Forening, Århus (www.slaegt-aarhus.dk

Ester



I »medlemmernes 10 minutter« fortalte Esther Nørrelykke om en arvesag, hvor hun havde opdaget og udredt, at en navneforveksling havde medført, at et fattiglem, Kristen Henriksen, på grund af navnesammenfald med en gårdejer, endda i et andet sogn, i 1820 fik udbetalt gårdejerens ikke ubetydelige restarv – uden efterfølgende indsigelser! Pengene gik i fattigkassen – og det var i grunden ikke så galt!



Ulrich Alster Klug
 indledte sit foredrag.


UlrichUdvandringen fra Danmark gik primært til USA og hertil var den størst i perioden fra 1860-erne til 1920-erne. Største udvandring var i 1881-90 med næsten 80.000 personer. Billetter blev solgt gennem bureauer.
Biletterne skulle forevises politiet, som førte kronologisk protokol over de foreviste billetter. De tal man har på antal udvandrere er baseret på udvandrerprotokollernes registrering af foreviste billetter (ikke direkte antal udvandrede personer).

I perioden 1868-1909 er der registreret 327.000 billetter, heraf 220.000 danskere. De øvrige må så fortrinsvis være fra andre skandinaviske lande.
Den danske befolkning udgjorde i 1890 2,1 mio. indbyggere. Udvandringen i 1901 fra Europa til Amerika var på 1 mio. personer.

Årsagen til udvandring var flere:
- Religiøse grupper som mormoner, kvækere og jøder var en gruppe, som mente at kunne få en bedre tilværelse oversøs.
- Økonomiske årsager begrundet i et stigende befolkningsoverskud på grund af faldende børnedødelighed og en generelt bedre sundhedstilstand. For nogle var det et
spørgsmål om i det hele taget at overleve. Nogen fra en stor børneflok kunne skaffe sig bedre kår ved at opdyrke en farm ude på prærien end ved at skulle tjene til at købe en gård herhjemme.

- Kommunen og staten kunne sende kriminelle ud af landet, så var man fri for at føde på dem.
- Og så var der eventyrlysten og beretningerne fra det forjættede land der trak en del.

De danske udvandrerskibe var dominerende på amerikatrafikken, men var også i en dyrere klasse, hvorfor en del rejste ud via f.eks. Gøteborg, hvor billigere billetter kunne fås.
De lande hvorfra der her i Nordeuropa udvandrede flest var Irland, Norge, Sverige og Danmark.

Søgning af udvandrede kan starte i danske arkiver. Navn, fødselssted og -år, hvorfra og hvorhen. Hvornår omtrent er en person udvandret?

Følgende kilder kan anvendes:
- Kirkebøger: Til- og afgangslisterne. (København til 1842; købstæderne til 1857; landsognene til 1875). Har vedkommende evt. været fadder eller forlover?
- Folketællinger: Hvornår er en person sidst registreret her i landet.
- Skifter: Nævner børn og evt. nære slægtninge, selv om de er udvandrede.
- Lægdsruller: Registrer, når en værnepligtig ikke er mødt på session eller er udeblevet ved indkaldelse.
- Pasprotokoller: Den indenrigske amtspaspligt og kravet om pas ved rejse til udlandet blev ophævet 1862.  Tjenestefolk kunne rejse indenrigs på deres skudsmålsbog alene. (Kravet om, at danskere skulle have pas ved rejse til udlandet blev først indført 1952!) – men de lande danskere rejste til kunne forlange pas!
(søg i Daisy: Arkivserie: Rejsepas)
- Politiets registerblade: Bosiddende i København 1892-1923 blev registreret af politiet som en forløber for folkeregistrene (som begyndte 1924).

Herefter fik vi eksempler på søgning efter navngivne personer ved brug af ovennævnte kilder samt skibspassagerlister, ansøgninger om rejsepas og amerikanske folketællinger via www.familysearch.com (betalingsside) – Eller benyt den gratis adgang på mormonernes: Slægtshistorisk Center, Kaltoftevej 27, Fredericia tirsdage kl. 9-18, hvor der er hjælp at få. (Vores medlem Niels Nybo Jacobsen er centerleder).

Udvandreskib 
Et udvandrerskib ved Larsens Plads, Kbh. Træsnit efter tegning af Vilhelm Tilly. 
Fra "Illustreret Tidende" 23. april 1882.

 

Tilbage til referatoversigt