Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde den 9. december 2013.
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
40 medlemmer deltog.

Af Niels Thomsen, sekretær.

Tema: Med tog og damper i 16 timer ved Erik Kann, seniorkonsulent, Kennedy Centret, København.

Meddelelser
Der bliver stadig solgt lidt af de overskydende bøger fra bogauktionen. Der er stadig numre af ”Vejle amts årbog” til salg, samt lidt andet. Vejle amts årbog har fra 2009 skiftet navn til ”Lokalhistorie fra Sydøstjylland”

 "10-minutter”: "Om torpedostation"
I medlemmernes 10 minutter fortalte Leif Horsmark om en forespørgsel, der gik på, at der havde været en U-bådsbase omkring Als. Sagen har været omtalt i DR´s udsendelse ”Kyst til kyst”
Forskning på lokalarkiver førte frem til, at der i perioden 1864-1920 og igen under 2. verdenskrig havde været en torpedostation ved byen Hørup Hav, der ligger omkring 6 Km. øst for Sønderborg. Fra torpedostationen havde man foretaget prøveafskydning af torpedoer.

Erik KannForedraget: "Med tog og damper i 16 timer"

Unge Signes store rejse
Herefter tog Erik Kann (billedet) fat på sit foredrag om den unge pige Signe, der var datter af en boghandler i Brønderslev og som skulle til Vallekilde højskole ved Hørve (mellem Kalundborg og Holbæk).
Hun har nok været spændt på at skulle ud på så lang en tur, som formentlig har været hendes første større rejse alene ud i ”den store verden”. Året var 1901 og dagen den 3. april, onsdag før påske. Samme dag afholdtes det folketingsvalg, som blev anledning til systemskiftet, hvor parlamentarismen blev indført og Venstre dannede flertalsregering efter årtiers Højre-styre. Det er givetvis blevet diskuteret meget på højskolens sommerhold for piger, som dog ikke fik stemmeret før godt en halv snes år senere (1915).

Køreplanen kan beskrive rejseruten
Kortlægningen af rejseruten var foretaget med udgangspunkt i højskoleprotokollens notat om Signes ankomsttidspunkt kl. 8.30 eftermiddag.
DamptogMed hjælp fra Statsbibliotekets beholdning af køreplaner (Google: »Køreplan Dubgaard« – Så kommer du til en oversigt over Statsbibliotekets særsamlinger som bestyres af den yderst hjælpsomme bibliotekar Mona Dubgaard) kunne Signes mulige rejserute fastlægges: Tog fra Brønderslev kl 04.32 om morgenen over Nørresundby / Aalborg til Randers og derfra til Aarhus. Fra Aarhus skulle hun på en 4 1/2 times dampfærgesejllads med hjuldamperen »Dronningen« til Kalundborg. Der var heldigvis kun svag vind den dag, havde Erik Kann undersøgt (kilde?).  Herfra igen med tog til Holbæk, hvor hun kunne skifte til den få år tidligere (1899) anlagte Odsherredsbane til Hørve. Den omkring 20-årige Signe må have været godt træt, da hun efter 16 timers rejse er kommet frem til Hørve station kl. 08.30 om aftenen. Her blev hun afhentet af højskolens egen hestetrukne vogn for med sin bagage at blive transporteret de sidste 2,5 kilometer.
Efterhånden som Signes rejse skred frem fik vi også et rids af transportmidlernes udvikling.

Jernbanenettets udseende
Jernbanenettet var blevet udbygget efterhånden. Hele strækningen København-Korsør var færdigbygget af det private »Det sjællandske Jernbaneselskab« i 1856. På Storebælt blev sejlsmakkerne i 1858 afløst af dampskibet »Mercurius«. På Fyn og i Jylland var det det private »Det danske Jernbane-Driftsselskab«, som byggede jernbaner. Århus-Randers (1862), over Fyn til Middelfart (1865) og til Strib (1866) hvorfra et hjuldampskib fra samme år klarede overfarten til Fredericia, som også i 1866 fik jernbaneforbindelse til grænsestationen Vamdrup. I 1867 blev selskabet overtaget af Staten med navnet »Jydsk-fyenske Jernbaner« og udbygningen fortsatte med Randers-Ålborg (1869) og Nørre Sundby-Hjørring-Frederikshavn (1871). På Sjælland kom banestrækningen Roskilde-Kalundborg over Holbæk til i 1874. Samme år fik Esbjerg jernbaneforbindelse fra Lunderskov og videre til Varde. I 1880 overtog Staten også »Det sjællandske Jernbaneselskab« så Staten nu bestyrede landsdelenes hovedjernbanenet. Hele statsbanenettet blev i 1885 samlet i Danske Statsbaner (DSB).
Vendsyssel banenUd over statsbanestrækningerne blev der fra begyndelsen af 1880'erne etableret mange privatbaner. Her var det ofte driftige folk/sognekommuner, der stod bag etableringen. Økonomien i disse baner var oftest baseret på garanti-forpligtelser fra de involverede sognekommuner. Det gav sig ofte udtryk i, at en jernbane sjældent gik som en lige linje mellem to endestationer. Havde en sognekommune stillet garanti for projektet, ville man også have at jernbaneforbindelsen skulle tilgodese ens sogn. ("Æ Kringelbahn" som folkeligt navn for Aabenraa Amtsbaner, antyder konsekvensen og årsagen til de fleste privatbaners nedlæggelse 1930-1970). 14 små hæfter med titel "Hvad man ser fra toget" blev udgivet i 1906 for forskellige jernbane-strækninger til tidkort og oplysning for passagererne.

Signe skulle jo sejle fra Århus til Kalundborg, så Erik Kann benyttede lejligheden til at give et rids af etableringen af et par færgeruter.


        Så fik vendsyssel også sin jernbane

Færgetrafikken
Danmark er, som ørige, meget afhængig af færgerne mellem landsdelene og til øerne.
Der blev af kongen givet privilegier til både færgelav (f.eks. »Helsingør færgelav«) og til enkeltpersoner til at drive færgefart.

Bilfærge Fa-StribAllerede i 1657 var der "regelmæssig" - men stærkt vejrafhængig sejlsmakke-trafik over Storebælt indtil dampskibet »Mercurius« tog over i 1858.
På Aarhus-Kalundborg anvendtes indtil 1833 smakker, sidenhen hjuldampere med post, men de blev udkonkurreret da jernbanen Roskilde-Korsør åbnede i 1856. Først da der også kom jernbane til Kalundborg i 1874, oprettede DFDS en dampskibsrute mellem Århus og Kalundborg (som Staten overtog i 1914 – og i oktober 2013 var det helt slut). Signe sejlede med DFDS fra Århus til Kalundborg i 1901.

Færgerne fik efterhånden også jernbanespor, så godsvogne ikke skulle omlades, men kunne køre direkte ind på og ud fra færgerne. Fredericia-Strib i 1872 og Nyborg-Korsør i 1883. I 1929 indsattes den første egentlige bilfærge på Storebælt.

Vandtransport og vejtransport
I århundreder, helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, foregik varetransporten i høj grad med skib, som det er naturligt i et ørige. Talrige fragtbådsruter forbandt de danske Annonce i VAFkøbstadshavne indbyrdes og med København og de tog også passagerer med (Annoncer i Vejle Amts Avis 29. April 1841, ses her til venstre), men transport over land kunne jo ikke undgås. (se: Vejle Amts Årbog 1941 s.71f)

Sejlskibstrafikken, som jo var afhængig af vejr og vind, kunne være noget ustabil, men det samme kunne siges om landtransporten, idet egentlige veje ikke eksisterede før i begyndelsen af 1800-tallet.
Allerede omkring 1600-hundredtallet var der blevet anlagt såkaldte ”kongeveje” som kun kongen og hans folk måtte benytte. De blev stort set kun anlagt på Sjælland. Efterhånden blev de dog åbnet for den almindelige befolkning, som hidtil havde været henvist til de såkaldte "alfarveje", som ofte bare var strøg af dybe, hullede hjulspor, som via hulveje, vadesteder og broer forbandt byer eller førte til færgesteder. Disse veje kunne store dele af året være umulige at forcere – men: "Posten skal frem!" – gerne ad fremkommelige veje.

Vej-forordningen 1793
Først med "Forordning om Vei-Væsnet i Danmark" 1793 blev grunden lagt til ordnede vejforhold, som baseredes på 3 slags veje: 1) »Hovedlandeveje«, som forbandt de enkelte landsdele; 2) »mindre landeveje«, der forbandt købstederne og dem med færgesteder og 3) »Bivejene«, der var lokale veje som førte til f.eks. kirke eller mølle.

Omkring 1800 var de sjællandske hovedlandeveje etableret som "herlige chausseer". Så kom der en statsbankerot, der forsinkede udbygningen. Omkring 1820 var de fynske hovedlandeveje
færdige. Først omkring 1900 havde man etableret de jyske hovedlandeveje. I 1841 overgik de mindre landevejes anlæg og vedligeholdelse fra staten til amterne. Samme år overgik bivejene fra staten til sognekommunerne. I 1868 overgik hovedlandevejene fra staten til amterne. (Disse styreforhold har betydning, hvis man skal søge efter ansatte ved vejvæsenerne).

Postvæsnets persontransporter. Diligencer, ekstrapost og dagvogne
Der var 3 slags offentlige persontransporter på landevejene: 1) Den "agende post" med store åbne vogne, som i 1830erne erstattedes af "Personposten" - eller Postdiligence"Diligencen", som var lukkede karosser med plads til 6-10 passagerer. De kørte ad faste ruter og til faste tider, men ikke nødvendigvis hver dag. 2) Velhavere kunne leje en "ekstrapost" kørt af en postillion, og endelig var der 3) "Dagvogne". Åbne eller lukkede vogne, som kørtes for postvæsnet af private vognmænd med breve, pakker og passagerer ad faste ruter (som de rutebiler, der siden afløste dem). Mens diligencer og ekstraposter mistede deres betydning ved jernbanernes fremkomst i slutningen af 1800-årene, oplevede dagvognene en opblomstring, (som kulminerede i 1906) idet de muliggjorde en regelmæssig befordring mellem landdistrikterne og jernbanestationerne.
Denne rolle overtog det stigende antal små privatbaner i 1900-tallets første årtier indtil disse også blev udkonkurrerede af rutebiler (som i de seneste årtier udkonkurreres af privatbilismen).
På kortet »Offentlige rejseruter ca.1895« (se Slægts-Tidende nr. 29, dec. 2013 s.11 – også udleveret ved Slægtstemaaftenen den 23.okt.2013) ses, at det i slutningen af 1800-tallet var de tyndere befolkede landsdele: Midt-og Vestjylland, Thy og Vendsyssel samt Vestfyn og Vestsjælland, som stadig var henvist til dagvogn-betjening.

I slutningen af 1800-hundredtallet steg trafikken på vejene stærkt. Blandt andet kom der en stigende indenlandsk handel og brevveksling samt eksport af landbrugsvarer.

Statsbibliotekets særsamlinger v/ Mona Dubgaard
Køreplaner/fartplaner
Statsbiblioteket, Aarhus har i sin »Særsamling« en stor beholdning af køreplaner. Vælg ”Køreplan Dubgaard” på Google. Så kommer en oversigt over Statsbibliotekets typer af køre- og sejlplaner. Privatbanernes køreplaner er også medtaget i disse planer.
Desuden Post- og rejsehåndbogen for kongeriget Danmark med rejseruter, rejsetider og brevporto. Omfatter også oplysninger om postforsendelser til udlandet (resten af verden).
Køreplaner for statslige ruter (jernbaner/skibsruter) findes i rigsarkivet.

Personale
Hof- og statskalenderen omfatter statens ledende tjenestemænd. Cheferne.

Jernbane- og færgepersonale (Både stats- og privatansatte) 1904 og 1908 i »Haandbog for Den danske Jernbaneetat«. For Statsbanernes vedkommende er medtaget fra baneformænd og opefter. For privatbanerne er også banevogtere, stationskarle og pudsere medtaget. Alle med fødselsdag og anciennitet anført (En personalhistorisk guldgrube – Jesper ejer 1904-udgaven og slår gerne op!)

Konduitelister for statsbanepersonalet længere nede i hierarkiet findes på landsarkiverne. Daisy, arkivskaber: Statsbaner eller Privatbaner.

For ledvogtere og arbejdere ved banerne skal findes under den banestrækning de hørte til. For postbude ved det postkontor de hørte til. Vejmænd skal findes under det vejdistrikt de hørte til. 


Tilbage til referatoversigt    Tilbage til gamle referater