Mødeaften,
den 14. januar 2013
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 40 medlemmer incl. 2
betalende gæster deltog
Tema: ”Styr på skelettet – hvad så?” ved genealog og seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret, København.
Af Otto Geisler, sekretær
Formanden bød alle velkommen og et ’Godt Nytår’. Der var ingen tilmeldt ’medlemmernes 10-min.’. Formanden annoncerede en ny bog til biblioteket: ”Det Kongelige Døvstumme=Institut i Fredericia, 1880 - 22. marts - 1930”.
Herefter blev foreningens gode bekendt, Erik Kann, budt velkommen. Erik
Kann omdelte 3 kopi-sider om kilder og anvendte planchesider til
foredraget om, at der efterhånden er kommet styr på anernes identitet,
og at vi nu som slægtsforskere gerne vil videre med lidt mere
supplerende ”kød” om anerne – hvordan gør jeg så det? Kan jeg
overhovedet finde ud af sådan noget? – Ja, det kan du, og foredraget
vil vise dig, hvordan du kan gribe det an!
Under
alle omstændigheder, forklarede Erik Kann (billedet), findes der
ingen rigtige eller forkerte metoder til, hvordan man selv arbejder med
sine aner og hvor dybt eller hvor bredt, man vil arbejde, men det er en
dårlig idé at sige: Først et færdigt skelet og derefter kød. Arbejd
integreret med begge dele samtidig, lød opfordringen.
Alle som
arbejder med slægtsforskning har en sikker fornemmelse af, hvad slægten
består af – hentet blandt andet fra Arkivalier Online som
efterretninger fra kirkebøger og folketællinger – faktaoplysninger
(født/døbt, konfirmeret, gift, død/begravet) – Hvad med ”kødet”? – Prøv
at ”gå over broen”, som Erik Kann udtrykte det. Arbejd dybere med
faktaoplysninger. Dyk ned i udvalgte detaljer. Erik Kann viste et
eksempel om fadderoplysninger – var det familiemedlemmer? – boede de i
samme sogn eller var de fleste faddere udensogns? Er der en årsag? Inspirationen
til sådanne analyser kan hentes i en artikel i Landbohistorisk
Tidsskrift 2008, bind 1 af Martin T.H. Bork, om de udvalgte og de
fravalgte – dvs. om sociale relationer i et landsogn i 1800 – 1850
belyst gennem fadderskaber.
Erik Kann mente også, at der er
(for) stor tilbøjelighed til at fokusere på netop folketællingsårene,
og gav et eksempel fra en Folketælling i 1834 i Nors sogn om en person
anført i to følgende folketællinger fra samme sogn, men hvor personen i
mellemtiden var fundet til at have boet i et andet sogn – og var
flyttet tilbage – Hvad var mon baggrunden for det? Et andet eksempel
på ”Kød på skelettet” var faktaoplysninger om Poul Christian Nielsen,
hvor ”kødet” blev til, at han både have været færgemand og husmand i
henhold til forskellige folketællinger; at han var født kl. 10:15 i
1862 i henhold til jordemoderprotokoller; at han i 1890 overtog
færgestedet ved Feggesund og at han allerede i år 1900 stod anført som
husmand i folketællingen.
Det er under alle omstændigheder dig
selv, der afgør om alle de informationer, der anvendes til
identifikation i forbindelse med opbygning af anetavlen tilhører
gruppen af skelet-informationer – dog kan de samme informationer
sagtens også indgå i ”kødet”.
Erik
Kann talte meget om at anernes historie er ”universel” – Vi skal have
det hele menneske, den samlede situation for øje og vi skal selv være
med til at skabe den gode historie. Udgangspunktet, når vi begynder, må
være, at informationerne skal være lette at finde, at registrere og at formidle:
Informationerne skal være tæt knyttet til det enkelte individ – søg
informationen, der er enkel og ligetil at få fat i – informationen skal
være ”let at komme af med”.
Tag udgangspunkt i ”det almindelige liv”, ”det normale”: Skolegang,
bolig, uddannelse, arbejdsliv osv. Husk! At notefeltet i dit
elektroniske slægtsforskningsprogram er et nyttigt værktøj!
Herefter
viste Erik Kann forskellige praktisk eksempler på, hvorfra ”kødet” kan
hentes, og hvad disse informationer indeholdt. Der var eksempel på, fra
folketællingen, at undersøge antal huse og gårde i lokaliteten, om
hvilke håndværksvirksomheder der var at finde og bruge i
lokalsamfundet. Om bygningsbeskrivelser gennem ejendomsvurderinger
gennem ”Brandforsikring i Købstæder” fra 1761 og fremefter, hvert 10.
år. Om fødslers forløb gennem ”Embedslægearkiver”,
”Jordemoderdistrikter” og ”Distriktslægearkiver” samt om Dødsattester
fra 1875 og fremefter – arkivalierne findes i Rigsarkivet.
Jordemoderprotokoller eller fødselsprotokoller fra 1861 i
Distriktslægearkiverne.
Skifterne kan ligeledes være meget
interessante – bedst, hvis du udvælger nogle bestemte emner, f.eks.
gældsforhold, køkkenredskaber, sengetøj eller møbler, da skifterne ofte
kan være på utrolig mange sider, da alle forhold i skiftet oftest er
noteret. Protokollen indeholder skifteproceduren – Hvem er til stede?,
forhandlinger undervejs, økonomiske transaktioner i skifteperioden og
noget om ”sønnen fra Amerika”. Fæstebreve og Skøde-dokumenter kan
ligeledes beskrive ”kødet” til en bestemt person eller slægt.
Erik
Kann kom ind på de mangfoldige oplysninger der findes i de militære
arkiver, da alle en persons ”bevægelser” blev noteret. Først må
man kende hvilken militær enhed personen er udskrevet til. Det ses i
lægdsrullen (Også kaldet: »Sessionsekspeditionsprotokol«). Selve
sessionens forløb og hver af de fremstillede mandspersoner er beskrevet
i Sessionsforhandlingsprotokollen. Evt. indstilling til kassation ses i
en »Sessionsvisitationsprotokol«. Når mandspersonen er udtaget til
tjeneste ved en bestemt militær enhed får han tildelt et
»soldaternummer« (som ikke
er det samme som lægdsrullenummeret). Dette soldaternummer følger ham
gennem hele tjenesteforløbet. Oplysning om den enkelte soldat fremgår
af regimentets »stambog« eller et »stamblad«. Gennem stambøger med det
militære nummer kan »Rapportbøger« findes om enhedens daglige
meldinger.
Om dagliglivet i øvrigt: Der blev talt om
Skattehovedbøger – som mest omhandlede selvejere. Fra 1903 blev
skattesystemet omlagt til at omfatte beskatning af alle indkomster.
Ejendomsskatter i amtstuen; personskatter (selvangivelser) i
kommunernes arkiv. Fra 1904 findes 1. Alm. Ejendomsvurdering på
Rigsarkivet. I 1973 nedlægges Amtsstuerne. I Præstearkiverne findes
Kommunionsbøger om deltagelse i nadveren i den aktuelle kirke.
Tænk
ligeledes på din egen skolegang, som formidling til dine aners
skolegang og find gennem arkivalierne det, som du ønsker at vide om
skolen, de fysiske omgivelser, om eksamen, forsømmelser eller
karakterer.
Et af budskaberne fra Erik Kann var, at slukke for
din computer og tænk på de spørgsmål, du ville have stillet til dine
aner for derefter, som beskrevet, at ”Finde”, ”Registrerer” og ”Formidle”.
Erik Kann beskrev det samlede billede af foredragets indhold således: ”I
virkeligheden handler det slet ikke om slægtshistorie/lokalhistorie,
derimod om vores arbejde med fortiden, som kan illustreres ved
koncentriske cirkler, hvor du selv står i den inderste cirkel og hver
cirkel uden om bør studeres med stadig hensyntagen til den næste cirkel
udenom”.
Anbefalet litteratur: Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk I-II (1990-1991) og Håndbog for danske lokalhistorikere (1965). Erik
Kann nævnte efter udsagn fra salen, at specielt sønderjyske kirkebøger
omkring døde ofte havde noteret en mindre biografi om personen.
En lærerig og interessant aften med Erik Kann sluttede kl. 21:30.
Tilbage til
referatoversigt
|