Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 14. januar 2013

I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 40 medlemmer incl. 2 betalende gæster deltog

Tema: ”Styr på skelettet – hvad så?” ved genealog og seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret, København.

Af Otto Geisler, sekretær

Formanden bød alle velkommen og et ’Godt Nytår’. Der var ingen tilmeldt ’medlemmernes 10-min.’.
Formanden annoncerede en ny bog til biblioteket: ”Det Kongelige Døvstumme=Institut i Fredericia, 1880 - 22. marts - 1930”.

Herefter blev foreningens gode bekendt, Erik Kann, budt velkommen.
Erik Kann omdelte 3 kopi-sider om kilder og anvendte planchesider til foredraget om, at der efterhånden er kommet styr på anernes identitet, og at vi nu som slægtsforskere gerne vil videre med lidt mere supplerende ”kød” om anerne – hvordan gør jeg så det? Kan jeg overhovedet finde ud af sådan noget? – Ja, det kan du, og foredraget vil vise dig, hvordan du kan gribe det an!

Erik KannUnder alle omstændigheder, forklarede Erik Kann (billedet), findes der ingen rigtige eller forkerte metoder til, hvordan man selv arbejder med sine aner og hvor dybt eller hvor bredt, man vil arbejde, men det er en dårlig idé at sige: Først et færdigt skelet og derefter kød. Arbejd integreret med begge dele samtidig, lød opfordringen.

Alle som arbejder med slægtsforskning har en sikker fornemmelse af, hvad slægten består af – hentet blandt andet fra Arkivalier Online som efterretninger fra kirkebøger og folketællinger – faktaoplysninger (født/døbt, konfirmeret, gift, død/begravet) – Hvad med ”kødet”? – Prøv at ”gå over broen”, som Erik Kann udtrykte det. Arbejd dybere med faktaoplysninger. Dyk ned i udvalgte detaljer. Erik Kann viste et eksempel om fadderoplysninger – var det familiemedlemmer? – boede de i samme sogn eller var de fleste faddere udensogns? Er der en årsag?
Inspirationen til sådanne analyser kan hentes i en artikel i Landbohistorisk Tidsskrift 2008, bind 1 af Martin T.H. Bork, om de udvalgte og de fravalgte – dvs. om sociale relationer i et landsogn i 1800 – 1850 belyst gennem fadderskaber.

Erik Kann mente også, at der er (for) stor tilbøjelighed til at fokusere på netop folketællingsårene, og gav et eksempel fra en Folketælling i 1834 i Nors sogn om en person anført i to følgende folketællinger fra samme sogn, men hvor personen i mellemtiden var fundet til at have boet i et andet sogn – og var flyttet tilbage – Hvad var mon baggrunden for det?
Et andet eksempel på ”Kød på skelettet” var faktaoplysninger om Poul Christian Nielsen, hvor ”kødet” blev til, at han både have været færgemand og husmand i henhold til forskellige folketællinger; at han var født kl. 10:15 i 1862 i henhold til jordemoderprotokoller; at han i 1890 overtog færgestedet ved Feggesund og at han allerede i år 1900 stod anført som husmand i folketællingen.

Det er under alle omstændigheder dig selv, der afgør om alle de informationer, der anvendes til identifikation i forbindelse med opbygning af anetavlen tilhører gruppen af skelet-informationer – dog kan de samme informationer sagtens også indgå i ”kødet”.

Erik Kann talte meget om at anernes historie er ”universel” – Vi skal have det hele menneske, den samlede situation for øje og vi skal selv være med til at skabe den gode historie. Udgangspunktet, når vi begynder, må være, at informationerne skal være lette at finde, at registrere og at formidle: Informationerne skal være tæt knyttet til det enkelte individ – søg informationen, der er enkel og ligetil at få fat i – informationen skal være ”let at komme af med”. Tag udgangspunkt i ”det almindelige liv”, ”det normale”: Skolegang, bolig, uddannelse, arbejdsliv osv. Husk! At notefeltet i dit elektroniske slægtsforskningsprogram er et nyttigt værktøj!

Herefter viste Erik Kann forskellige praktisk eksempler på, hvorfra ”kødet” kan hentes, og hvad disse informationer indeholdt. Der var eksempel på, fra folketællingen, at undersøge antal huse og gårde i lokaliteten, om hvilke håndværksvirksomheder der var at finde og bruge i lokalsamfundet. Om bygningsbeskrivelser gennem ejendomsvurderinger gennem ”Brandforsikring i Købstæder” fra 1761 og fremefter, hvert 10. år. Om fødslers forløb gennem ”Embedslægearkiver”, ”Jordemoderdistrikter” og ”Distriktslægearkiver” samt om Dødsattester fra 1875 og fremefter – arkivalierne findes i Rigsarkivet. Jordemoderprotokoller eller fødselsprotokoller fra 1861 i Distriktslægearkiverne.

Skifterne kan ligeledes være meget interessante – bedst, hvis du udvælger nogle bestemte emner, f.eks. gældsforhold, køkkenredskaber, sengetøj eller møbler, da skifterne ofte kan være på utrolig mange sider, da alle forhold i skiftet oftest er noteret. Protokollen indeholder skifteproceduren – Hvem er til stede?, forhandlinger undervejs, økonomiske transaktioner i skifteperioden og noget om ”sønnen fra Amerika”. Fæstebreve og Skøde-dokumenter kan ligeledes beskrive ”kødet” til en bestemt person eller slægt.

Erik Kann kom ind på de mangfoldige oplysninger der findes i de militære arkiver, da alle en persons ”bevægelser” blev noteret.  Først må man kende hvilken militær enhed personen er udskrevet til. Det ses i lægdsrullen (Også kaldet: »Sessionsekspeditionsprotokol«). Selve sessionens forløb og hver af de fremstillede mandspersoner er beskrevet i Sessionsforhandlingsprotokollen. Evt. indstilling til kassation ses i en »Sessionsvisitationsprotokol«. Når mandspersonen er udtaget til tjeneste ved en bestemt militær enhed får han tildelt et »soldaternummer« (som ikke er det samme som lægdsrullenummeret). Dette soldaternummer følger ham gennem hele tjenesteforløbet. Oplysning om den enkelte soldat fremgår af regimentets »stambog« eller et »stamblad«. Gennem stambøger med det militære nummer kan »Rapportbøger« findes om enhedens daglige meldinger.

Om dagliglivet i øvrigt: Der blev talt om Skattehovedbøger – som mest omhandlede selvejere. Fra 1903 blev skattesystemet omlagt til at omfatte beskatning af alle indkomster. Ejendomsskatter i amtstuen; personskatter (selvangivelser) i kommunernes arkiv. Fra 1904 findes 1. Alm. Ejendomsvurdering på Rigsarkivet. I 1973 nedlægges Amtsstuerne. I Præstearkiverne findes Kommunionsbøger om deltagelse i nadveren i den aktuelle kirke.

Tænk ligeledes på din egen skolegang, som formidling til dine aners skolegang og find gennem arkivalierne det, som du ønsker at vide om skolen, de fysiske omgivelser, om eksamen, forsømmelser eller karakterer.

Et af budskaberne fra Erik Kann var, at slukke for din computer og tænk på de spørgsmål, du ville have stillet til dine aner for derefter, som beskrevet, at ”Finde”, ”Registrerer” og ”Formidle”.

Erik Kann beskrev det samlede billede af foredragets indhold således: ”I virkeligheden handler det slet ikke om slægtshistorie/lokalhistorie, derimod om vores arbejde med fortiden, som kan illustreres ved koncentriske cirkler, hvor du selv står i den inderste cirkel og hver cirkel uden om bør studeres med stadig hensyntagen til den næste cirkel udenom”.

Anbefalet litteratur: Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk I-II (1990-1991) og Håndbog for danske lokalhistorikere (1965).
Erik Kann nævnte efter udsagn fra salen, at specielt sønderjyske kirkebøger omkring døde ofte havde noteret en mindre biografi om personen.

En lærerig og interessant aften med Erik Kann sluttede kl. 21:30.

Tilbage til referatoversigt    Tilbage til gamle referater