Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 10. december 2012

 21 medlemmer deltog.
Af Otto Geisler, sekretær og Jesper Ratjen, formand

Titel: ”Hjem til mor(d) i julen og andre juleadspredelser” ved formanden Jesper Ratjen.

Formanden bød velkommen og vi sang Inge Madsens tekst til melodien ”Sikken voldsom trængsel ……” En tekst, som Inge havde skrevet for næsten 30 år siden.

Efterfølgende fik John Rasmussen ordet for at fortælle om en erindringsbeskrivelse indsamlet af 6 personer i Skærbæk om fiskerlejets historie fra et lille landingssted til nu en forstad til Fredericia.
Udgivelsen hedder »Skærbækfortællinger«. Det er bog 1 ud af planlagte tre, der netop er udkommet til en pris af kr. 120,-. Arkivet har modtaget et eksemplar.

Jesper viser og fortællerJesper Ratjen (billedet) indledte første afdeling med at omdele fotokopier af de tekster, vi sammen skulle forsøge at læse. Vi begyndte med et kirkebogsnotat fra Torslevs Kirkebog 1685-1809 i Hjørring Amt, som vi sammen transkriberede direkte fra lærredet om en datter Maren, der havde en galsindet moder Karen. Den 90-årige moder havde i flere uger været sengeliggende, og skulle også ofte have bedt om at blive ”hjulpet herfra”. En dag, hvor moderen igen havde været vanskelig slog det klik for Maren, som efter nogle lemlæstelser, kvalte moderen under en dyne. Maren bekendte straks mordet, som medførte, at hun efter rettergang fik en dødsdom for modermord. Kongen bifaldt dommen. Maren blev på vej til retterstedet den 21. januar 1762 knebet 5 gange med gloende tænger. På Pestilent Højen fik hun med økse afhugget højre hånd og derefter hovedet. Kroppen blev sat på stejle og hovedet på en stage – En skrap ”huskekage” for tilskuerne til det 4. buds ihukommelse. Sådanne hændelser kan der også læses i kirkebøger.

Vi arbejdede os også fra Viborg i Sortebrødre Kirkebog 1736-1781 igennem beretningen om katolikken murermester Daniel Otto, som blev fundet frosset ihjel den 13. februar 1740 ved Hermands Høj efter at have været forsvundet i en 3-ugers tid på Viborg Mark. Han blev jordet uden Jords Paakastelse eller sang – Efter sådanne 2 hændelser, som kunne give kuldegysninger tog vi fat på en annotation (anmærkning i et dokument), som måske kunne give os varme! Det var igen fra Viborg Sortebrødre 1736-1781 om lektor Rosenstrands tjener Ib Knudsen, der 2 gange havde sat ild på lektorens logier hos både Rådstueskriver Alerxander Montros og ligeledes hos Landstingshører Just Arctander. Dommen læstes til at have været halshugning med økse. Hovedet tillige med kroppen blev kastet på ilden af natmanden. – Fik vi her lidt at varme os ved? – det fik Ib Knudsen!Tilhørerne

Jesper Ratjen fik god hjælp fra medlemmerne, som havde den omdelte kopi af teksterne og en klar tekst på lærredet fra pc-projektoren. Jesper lagde en transkription til at tage med hjem efter mødet.

Herefter fortalte Jesper Ratjen om julebelysninger som gadeillumination ved juletid og indledte med et citat fra københavneravisen ”Dagens Nyheder” om at København efter svensk inspiration, havde været den første by i Danmark, der havde gadeillumineret belysning ved juletid – Når det nu var Kolding, der i 1930 var først (illustreret med foto fra Jernbanegade 1930). Paris og København var dog også begyndt i 1930, men Stockholms Drottninggata havde været illumineret til jul allerede i julen 1923. Kolding har haft juletræ på Axeltorv siden 1921.
Herefter hørte vi, at det første juletræ i Jylland, ”naturligvis” var i et koldingensisk hjem hos lærer og kordegn Jürgensen i 1822 efter at et sådant var blevet set af et par studerende sønner i København året før (Første gang i København i 1811). Nogle omkringboende borgere troede naturligt nok, at der var ildløs i pågældende hus den 24. december.  


Efter kaffepausen var emnet: Julemærker – først og fremmest dem, som siden 1904 (og først i verden) er klæbet på juleposten, efter idé af postekspedient Einar Holbøll, som på den måde – med postvæsnets velvillige assistance – ønskede at samle penge ind til et sanatorium for tuberkelsyge børn. Da dette formål var blevet realiseret i 1910 (Julemærkesanatoriet Koldingfjord) og sanatoriet overdraget til ”Foreningen til Tuberkulosens Bekæmpelse” blev formålet (som stadig i dag) at oprette og drive ”Julemærkehjem”, som kan give børn, som har behov for at komme hjemmefra i nogle måneder, en tiltrængt rekonvalescens. Vi så flere eksempler på de næsten 110 års julemærker.

En anden art julemærker – også benævnt solemærker – blev derefter omtalt.
I en del bondehjem i ældre tid tegnede bonden med kridt 12 cirkler på den synlige loftsbjælke (spærfoden), som skulle udfyldes med symboler for, hvordan vejret viste sig i perioden 1. juledag til Hellige-tre-konger – gerne fordelt med udsigterne morgen, middag, aften og nat. Således kunne vejret varsles i årets 12 måneder – mente man.

Jesper Ratjen sluttede med endnu en gyselig historie: En slægtsforskningshistorie om familien Holbøll, (som slægten Ratjen i øvrigt havde kendt i de 3 ældste generationer). Anledningen var, at Einar Holbøll var den person, der ”opfandt” julemærket, der udkom i 1904, som det første jule-velgørenhedsmærke i verden.
Jesper fortællerVi fik hele historien om stamfaderen, Slotsgartner Peter Rasmussen Holbøll, som i sin tid selv havde fortalt, at han var bondesøn fra Vrå i Ribe Stift og født 1717 og på et tidspunkt var løbet hjemmefra, fordi han havde fået en ond stedmoder. Men kan ”Vrå i Ribe stift” nu passe, når der findes et sogn og en landsby med navn Holbøl? Ganske vist ikke med et stednavn ”Vrå” og ikke i Ribe stift, men i Slesvig.
Det umiddelbare udgangspunkt for at dokumentere slægten var at søge i kirkebogen for Holbøl sogn. Vi fik en historie om, hvor galt det kan gå i slægtsforskningen, hvis man tilsidesætter formodentlige facts og forfølger en fiks idé. I kirkebogen for Holbøl sogn fandtes en dreng født i 1717 med en far Asmus/ Rasmus. Han var ganske vist døbt ”Jürgen” (Vi så det selv, og også at denne dreng ved konfirmationen 1733 af præsten kaldtes Jürgen Rasmussen). Men Peter Rasmussen tip-oldebarn, generalmajor Harald Holbøll, som i 1910erne undersøgte Holbøll-slægtens oprindelse mente så, at Jürgen nok hed ”Jürgen Peter”?
At Peter Rasmussen Holbøll, altid kun havde brugt initialerne PRH, og ikke havde haft en stedmoder, anfægtede åbenbart ikke og i »Personalhistorisk Tidsskrift 1920« blev dette, som henførte familien Holbølls oprindelse til Landsbyen Holbøl i Holbøl sogn, publiceret.

I 1950erne tog Harald Holbølls barnebarn, Carl Th. Holbøll fat på at undersøge mulige kildematerialer grundigere. Han fandt i Lejrskov sogn ved Kolding en landsby Vrå og en gård ”Hvolbøllgård” og i et skifte fra Vrå i 1727 efter en hustru til gårdmand Rasmus Hansen var en søn ”Peter Rasmussen 10 år”. Rasmus Hansen giftede sig i 1730 igen, og Peter fik dermed en stedmoder. Det kan derefter med rimelighed slås fast, at Einar Holbølls familie stammer, som Peter Rasmussen (Holbøll) i sin tid fortalte, fra Vrå i Lejrskov sogn, Ribe stift, samt at familienavnet Holbøll var et navn taget efter en landejendom i sognet, som Peters far havde fætter-relationer til.

Dette resultat publicerede Carl Th. Holbøll i en bog: ”Tre generationer af Familien Holbøll” helt tilbage i 1955. Siden er den oprindelige forkerte oplysning da også rettet i »Dansk Biografisk Leksikon«. Men alligevel er der i 2012 rejst en mindesten for Einar Holbøll i landsbyen Holbøl i Sønderjylland., – men ”Julemærkets fader” er da også værd at mindes! – mente Jesper Ratjen afslutningsvis.

Det var et meget interessant og en anderledes måde at komme i julestemning på ledsaget af PowerPoint billeder. Tak til Jesper Ratjen for et meget spændende foredrag – både det alvorlige og det mere muntre.

Til sidst ønsker bestyrelsen alle en rigtig glædelig jul og erindrer samtidig om, at næste møde er den 14. januar 2013 med emnet: ”Styr på skelettet – hvad så?”

Mødet slut kl. 21:45

Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater