Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften, den 13. februar 2012
30 medlemmer deltog.

Tema: ”Spørgekassen” ved sekretær Otto Geisler og om "Ellen Marsvin, hendes familie og ejendomme" ved Leif Horsmark.
Af Otto Geisler, sekretær

Otto Geisler bød velkommen og forklarede, at sekretæren ”havde vagten”, da formanden Jesper Ratjen var ferierejst.
Fra kassereren forlød det, at 7 medlemmer ville blive ekskluderet på grund af manglende kontingentindbetaling, hvorfor sekretæren opfordrede forsamlingen til at være behjælpelig med at hyre nye medlemmer.

VåbenskjoldFørste spørgsmål i spørgekassen var: Hvad er det for et våbenskjold og hvilken forbindelse har det til en slægt eller organisation? Skjoldet haves som en forstørret fotokopi. Desværre har foreningen ikke navnet på forespørgeren.
Sagen har været undersøgt og senest med svar fra Peter Kurrild-Klitgaard, formand, Heraldisk Selskab, som svarer:

”Jeg ved ikke, hvad dette er. Det er med sikkerhed ikke et dansk adelsvåben, og jeg kender intet dansk borgervåben med det udseende. Men mest af alt tror jeg, at der er tale om et ”fantasivåben” – lidt á la den slags man undertiden kan finde på knapper på herre-blazere e.l. Årsagen er, at det virker meget ”fake” og uortodokst. F.eks. er der ikke ved hjælp af skraveringer, farveangivelser – hvad der ellers som regel er på f.eks. signeter eller andre graveringer. Det er meget dårligt heraldisk stil at have skjoldholdere, der holder et skjold indeni selve skjoldet. Sidst, men ikke mindst er det en meget ringe kunstnerisk kvalitet.
Jeg kan slet ikke se, hvad det skulle have at gøre med Treårskrigen – det ser heller ikke tysk ud i dets stil.
Jeg gætter på, at det er noget relativt nutidigt, formodentlig fra noget kommercielt fremstillet, og ikke repræsenterer nogen familie.” Genstanden er også afvist for at være Sct. Johns ambulancevåbenskjold.

Andet spørgsmål var fra medlem Karen Petersen: ”Hvad er et bænkebrev?” Svaret er efter ”Håndbog for danske lokalhistorikere” udg. Af Dansk Historisk Fællesforening i 1965:

”Bænkebrev betegnede i ældre juridisk sprog et brev, som man ikke tillagde beviskraft, fordi det var udstedt af en anden person end den, det angik, og ikke var bekræftet til tinge”
Det er altså en ”andenhåndserklæring”, som ikke blev oplæst på tinge (”tinglæst”). Rigtigheden af erklæringens indhold var ikke blevet offentligt bekræftet eller fastslået som værende gyldig.
Når brevets indhold ikke var blevet tinglæst/tinglyst, kunne det afvises som værende nedskrevet ”kællingesnak” fra sladderbænken – et ”bænkebrev”, mener Jesper.

Iflg. andre opslagsværker og internettet forklares følgende:

”Bænkebrev, dokument, der var udstedt hjemme i stedet for at være udstedt på eller stadfæstet til tinge. I retspraksis fra 1500-t. og 1600-t. ses eksempler på, at bænkebreve eller stuebreve, som det også kaldtes, er blevet dømt ugyldige.” og ”Bænke-brev (et forældet dansk udtryk) egl.: dokument, som er udstedt hjemme (på bænken i stuen) i st. f. på tinge; ikke-retsgyldigt dokument”. VSO.Sal.²IV.386.

Tredje spørgsmål var fra medlem Margit Ellehage: ”Hvordan finder jeg min slægt i USA?”

Otto Geisler forklarede om forholdet mellem immigrerede og bortrejste, som efterfølgende immigrerede fra en ikke-dansk destination i forhold til de immigrationslister, som forskellige organisationer udarbejdede; hvorimod skibs- eller passagerlister udarbejdet af rederierne i udskibningshavnene omhandler alle immigranter. Otto gav et eksempel på en selvoplevet begivenhed med dels at finde en tilfældig amerikansk slægtsdatabase (ancestry.com) og dels modtage en henvendelse fra et par amerikanske familier, der søgte samme danske ane via ancestry.com og dis-danmark.dk, som en af de amerikanske familie fandt på Google.

Langt de fleste amerikanske databaser, der havde været besøgt på internettet, afkrævede en betaling, hvis man skulle vide mere end blot navn og alder og evt. om dødsfald på den søgte. Eller også forventedes det, at man donerede et beløb for anvendelsen. Amerikanerne er gennemgående bedre it-opdaterede på slægtshistoriske oplysninger end Danmark er.

Der blev spurgt om det samme gjorde sig gældende for f.eks. Canada? Det vides ikke.

Der blev omdelt en A4-side med it-adresser på nyttige databaser i USA, Tyskland og Danmark. Listen ses herunder. Bemærk Æ, Ø, Å, æ, ø, å!

Dansk Demografisk Databasehttp://www.ddd.dda.dk
DIS-Forum/Ane-efterlysninghttp://www.slaegtogdata.dk/forum
Amerikansk slægtsdatabasehttp://www.ancestry.com  
Amerikansk slægtsdatabasehttp://www.genealogy.com/index_n.html
Tysk slægtsdatabasehttp://www.ancestry.de
Immigranter til USA, søg via Ellis islandhttp://www.ellisisland.org/
Mormonerne, USA – slægtssøgningsprogramhttp://www.familysearch.org
Immigrant Museum Iowahttp://www.danishmuseum.org/history-of-museum.cfm

Danske immigranter i USA’s historie.

The USGenWeb Project:
http://usgenweb.org/
Søgning af slægter i USA’s forskellige stater.
Slægtsforskning i Danmark
http://myweb.cableone.net/jopassey/index.htm
http://aurelia-clemons.dk/

Velkommen til MyHeritage.com Research

Den stærkeste slægtsforskningssøgemaskine i verden
http://www.myheritage.dk/sogning
Det Danske UdvandrerarkivDet danske Udvandrerarkiv
Med udvandrerlister fra Vejle i perioden 1879-1887 og Københavns Politis udvandrerprotokoller 1869-1908 samt skibsekspeditionslister. (Landsarkiver)


Leif HorsmarkEfter kaffepausen fortalte Leif Horsmark (billedet) med PowerPoint-billedeledsagelse ved Vita Horsmark om den spændende og historiske dame Ellen Marsvin.
Interessen for Ellen Marsvin havde dels udgangspunkt i en udflugt med Middelfart og Oplands Lokalhistoriske Forening (MOLF) og dels, at Ellen Marsvin har efterladt sig spor nordenfjords i Vestervig kirke.

Omtalte tur begyndte ved Nr. Broby Kirke på Fyn mellem Tommerup og Brobyværk, hvor provst Palle Jensen fortalte om og fremviste kirken og dens krypt med Ellen Marsvin’s og hendes to ægtemænd, Ludvig Munk’s og Knud Rud’s kister. Samme familie ejede den nærliggende Lundegård – midtvejs mellem Tommerup og Nr. Broby. Leif fortalte om, hvad arkitekt Jan Hansen, fader til ejeren, havde fundet i herregårdens arkiver om gårdens historie og tilknytningen til Ellen Marsvin.
Leif berettede om det såkaldte ”Ellen Marsvins hus” i Aalborg, som blot er en journalistisk historie om navnet på et middelalderhus bygget af købmand Jørgen Olufsen i 1616.

Ellen Marsvin havde en gård i Aalborg, som har ligget øst for Budolfi Kirke, måske omkring det sted, der i dag kaldes Gammeltorv.
Ellen Jørgensdatter Marsvin er datter af Jørgen Marsvin og Karen Gyldenstjerne. Jørgen Marsvin var tilknyttet Chr. II’s hof, havde mange tillidsposter og var lensmand på Helsingborg slot, men mageskiftede sig til Landskrona slot og Lundegård. Der var 10 børn i ægteskabet, hvor Ellen Marsvin var nr. 5.
Under et besøg i Hobro kom Ellen Marsvin i kontakt med den meget ældre Ludvig Munk, som var lensmand og statholder i Norge. De blev viet den 29. juni 1589, hvor Ellen Marsvin kun var 17 år gammel. De bosatte sig på godset Nørlund (mellem Arden og Aars). Ludvig Munk købte i 1590 gården Lundegård.
Lundegård fremtræder som en gul bindingsværks ejendom med blandt andet en imponerende ladebygning med Skandinaviens største stråtækte tagflade. Gården har mange originaliteter fra Ellen Marsvins tid.

Ludvig Munk døde i 1602 og efterlod alt til Ellen Marsvin og efterfølgende til datteren Kirsten Ludvigsdatter Munk, født 1598 på Nørlund.
I 1607 giftede Ellen Marsvin sig med lensmanden på Odensegård, godsejer Knud Rud til Sandholdt. Han døde i 1611 og efterlod sig godserne Sandholdt og Rudbjerggård på Lolland.

Ellen Marsvin skabte sig respekt hos Christian IV for sin ildhu med drift og vedligeholdelse af sine efterhånden mange ejendomme og godser. Efter Chr.Ellen Marsvin IV’s dronning Anna Cathrines død i 1612 blev Kirsten Munk gift til kongens venstre hånd den 31. december 1615. De fik 12 børn, deriblandt Leonora Christina.

Ellen Marsvin (billedet) fik med kongens hjælp købt til evig eje godserne Boller ved Horsens og Rosenvold ved Vejle. Kongens tiltro til Ellen Marsvin var så stor, at han gav hende Dalum Kloster i len i tiden 1620 -1639. Samlet havde hun len og godser på 7.600 tdr. hartkorn – en storgodsejer havde til sammenligning ca. 600 tdr. hartkorn.

Boller, Rosenvold samt lenet til Dalum Kloster, blev fradømt Ellen Marsvin. I 1620’erne opkøbte hun Kærstrup på Tåsinge samt Vejlevgård (Vejlegård nabo til Lundegård) og mageskiftede sig til Thurø i 1625, hvor hun opførte en ladegård og byggede Trefoldighedskirken i 1639 – 1640. På gavlen til våbenhuset ses hendes initialer F.E.M.S.
I 1615 købte hun part af Vallø med Egehøjgård og Lellinge i Østsjælland samt Ulfeldsholm, det nuværende Holckenhavn ved Nyborg. Her boede hun i sine sidste år og døde den 11. november 1649.
Godset blev overdraget til Kirsten Munk og senere til Leonora Christina.

Til sidst berettede Leif Horsmark om, at der i Vestervig kirke i Aalborg Stift mellem Hurup og Agger hænger en lysekrone dekoreret med, på den ene side Ludvig Munks våbenskjold og på den anden side Ellen Marsvins våbenskjold. Hvordan er lysekronen havnet i denne kirke?
Ellen Marsvins mand Knud Rud’s fader var tidligere lensmand på Vestervig Kloster og Knud Rud blev født der. Leif Horsmark er blevet hjulpet på sporet af arkivar ved Thisteds Lokalhistoriske Arkiv, Thomas Norskov Kristensen og cand.mag. i græsk og latin ved Københavns Universitet Henrik Bolt-Jørgensen om, at en Joachim Irgens, som havde tætte relationer til Chr. IV og havde været hans kammertjener, havde fået kobberminerne i Røros i Norge i privilegium og havde tjent så mange penge på disse, at han kunne låne kongen penge. Som betaling fik Joachim Irgens blandt andet Vestervig Kloster og len, som efter reformationen var overgået til tronen samt Gjorslev på Stevns m.m. – kunne lysekronen være en del af denne tilbagebetaling?
Det skulle være sikkert, at det er Cornelia Bicher, enke efter Joachim Irgens, der har fået lysekronen hængt op i 1679, 30 år efter Ellen Marsvins død. Enken havde på det tidspunkt fået indgraveret nogle fromme vers om livets og nådens lys på kuglen under lysarmene.

Stor tak til Leif og Vita Horsmark for denne interessante rejse med en billedserie rundt i Danmark med en betydningsfuld og historisk kvinde.
Forslag fra salen: Sommerudflugt til Lundegård!

Sekretæren gjorde herefter forsamlingen opmærksom på næste møde den 12. marts som har generalforsamlingen som eneste punkt og i håb om, at så mange medlemmer som muligt vil møde op.
Mødet slut kl. 21:10.

Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater.