Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 9. januar 2012
i samarbejde med Folkeuniversitet Lillebælt. 70 personer deltog heraf 7 betalende gæster.

Tema: "Introduktion til skøde- og panteprotokoller" ved arkivar Carsten Thiede v/ Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.
Af Otto Geisler, sekretær.

Formanden bød velkommen til det nye års første møde. Sangen: ”Jeg en gård mig bygge vil”, som formanden udtrykte det, var umiddelbart den eneste sang, der kunne have en sammenhæng med aftenens emne. Der var ikke indkommet emner til: ”Medlemmernes 10 minutter”, hvorefter formanden meddelte at: ”Fredericiabogen 2011 og en nyerhvervelse fra medlem John Rosenvold: ”Vejle Amt – En hjemstavnsbog” fra 1973 nu bliver til rådighed i foreningens bibliotek. Kuverter med: ”SLÆGTEN”, nr. 45 er til afhentning i pausen. 

Formanden byder Carsten Thiede velkommen.
Skøde- og panteprotokoller er som arkivaliemateriale meget stort og omfangsrigt i dag, og som findes på de tilhørende Landsarkiver. Men det hele vil nu være registreret i Daisy fra årsskiftet 2012-2013. 

Carsten ThiedeCarsten Thiede (billedet) forklarede den historiske sammenhæng i ordet ’ting’, som egentlig betyder ’forsamling af befolkningen inden for et vist område til offentlig rådslagning og afgørelser af retssager’. Der blev nævnt ’Tinghuset’ i Hobro, som er stedet i dag for al tinglysning i Danmark – elektronisk. Se (www.tinglysning.dk).
Ordet ’lysning’ betyder, at gøre åbenbart (offentligt), som indtil Tinglysningsloven 1926 skete gennem ’Tinglæsning’. Dvs. ved oplæsning af dokumentet i retten; en reminiscens fra tiden da de fleste måtte opfattes som værende analfabeter. Siden 1926 er denne retslige handling benævnt tinglysning.
De ældste samlede nedskrevne gældende retsforskrifter var jo de gamle lovbøger for landsdelene, med blandt andet ’Jydske Lov’ fra 1241. Handel med ejendomme kunne kun ske og bekræftes over for tredjepart på ’tinge’, hvor købsaftalen blev læst op, og hvor ’skødet’ blev overdraget – som bogstaveligt var ’at lægge jord i skødet’ på køberen.
I et ’Sysselting’ indgår arkivalier fra Herreder, Landsting og herregårde (store jordbesiddere i forskellige herreder). Arkivalier kan ligeledes findes i Herredesbøger eller Landstingsbøger.
Ved retsreformen i 1688 blev embeder omkring lov og ret samlet ved Herredsfogedembedet.
Mange steder i landskabet findes endnu tingsteder enten som en høj eller en mindesten for de svundne begivenheder.
 

Følgende ’ting’ blev nævnt:

  • Herredsting:            Omfatter et herred minus eventuelle birketingsområder
  • Birketing:                Omfatter en herregårds gods
  • Byting:                    Omfatter byen /købstaden
  • Landsting:               (Kun nord for Kongeåen).
  • Sysselting:              (Omfatter flere herreder). 

Væsentlige ændringer omkring retsgrundlaget for skøde- og panteprotokoller:

  • Reform af 1688Hvorved der skete væsentlige forandringer i retskredsinddelingen, idet  herreder sammenlægges for at sikre Herredsfogederne deres indkomst.Herfra stammer dobbeltnavne på Herreder.
  • Retsplejeloven af 1919Nye retskredsinddeling og politikredse indføres (deling mellem de dømmende og udøvende).
  • Ændringer af 1970: Kommunalreformen. Sognekommuner nedlægges og sammenlægges til primærkommuner.  Amter (”Trap-amter”) nedlægges og sammenlægges i nye amtskommuner.
  • Ændringer af 2006/2007: Kommuner, amter, politi og retter sammenlægges, flyttes, ændres eller erstattes.

 I forbindelse med arkivalier skal man erindre sig blandt andet, at sogne- og herredsfogeder havde visse politimæssige opgaver. De retslige enheder op til år 1919 bestod af:

  • Herredsfogeder i herreder.
  • Byfogeder i købstæder.
  • Birkefogeder i birker. Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds udskilt fra et herred omfattende en adelsmands godsbesiddelse. Der fandtes både kongelige og kirkelige birker. Birkedommer eller birkefoged kaldtes indtil 1919 den embedsmand, der forestod et Birk. Birkedommerne i de kongelige birker blev altid beskikkede efter samme regler som herredsfogederne, før 1660 af lensmanden derefter af kongen.
Efter 1919 bliver det til dommere og politimestre.

Carsten Thiede nævnte og anbefalede at tage udgangspunkt i sin søgning i følgende bog: ”De nørrejyske rets- og politikredse indtil 1973” (udgivet af Landsarkivet Nørrejylland), som viser arkivaliers inddelinger efter købstæder, byer og sogne med bogstavbetegnelser, litra-nummerinddelinger og årstal, som vejviser til arkivalierne. ”Lad være med at gætte. Gå systematisk til værks. Brug den nævnte bog. Nogle sogne kan have delvis tilhør i flere herreder. Kig i begge herreder! – Og kig i relevante birker, hvis det søgte ikke findes i herredet. Når man skal finde oplysninger må man tænke: Hvem har haft med denne sag at gøre?”
Carsten Thiede anbefalede ligeledes at tage udgangspunkt i det sogn, hvor handlingen har stedfundet. Find det aktuelle nummer på retskredsen op til 1919, ellers politikredsen efter 1919 til 1973. Retskredsinddelingen har ændret sig op gennem tiden, hvorfor Karl Aage Frandsens bog: ”Danmarks administrative inddeling” eller bogværket: ”Trap Danmark” kan anvendes, for at finde disse oplysninger.
Hvis der skal søges i Herredsprotokoller, skal man ofte anvende Birkeprotokoller. 

Op i gennem tiden er retternes og politiets opgaver blevet til:

  • Justits- og politivæsen
  • Skøde- og pantevæsen
  • Fogedvæsen:                                (Foged i retsvæsenet; nedskrivning af ligsyn)
  • Notarialvæsen:                             (Underskrivelse af f.eks. testamenter)
  • Skiftevæsen:                                (Tdl. provster eller godsejere som skifteforvaltere)
  • Auktionsvæsen:                            (Sælge ting frivilligt eller tvunget)
  • Politiforvaltning:                           (Ang. forbrydelser, pas og nummerplader) 

Herefter fortalte Carsten Thiede om materialer og oplysninger: 

De typiske dokumenter i SP (Skøde- og Panteprotokoller) er:

  • Aftaler om handel:                         Købekontrakter.
  • Betaling:                                        Der refereres til dette i skødet
  • Ejendommen overdrages endeligt:  Skødet overdrages
  • Der gives pant i ejendommen:        Pantebrev/panteobligation (tinglyst)
  • Servitutter:                                    Anføres i skødet
  • Aftaler om byrde/rettighed:            Deklaration/selvstændigt (fredning)
  • Aftale om aftægt:                          Aftægtskontrakt
  • Aftaler om leje:                             Lejekontrakter
  • Aftaler om fæste:                          Fæstekontrakt

Vigtige datoer at forholde sig til under søgning er: Hvornår skødet er underskrevet, og hvornår er skødet tinglyst? Retsdage er fra helt gammel tid fast hver 14. dag. 

Der blev spurgt til ’Skadesløsbrev’, som er et pantebrev, hvor det er anført, at der skal foregå en fastsat betaling på en bestemt dato.
At fredlyse vil sige, at det fredlyste er kundgjort fredet måske for tid og evighed, hvorved det ikke må røres,  flyttes eller forandres. Det kan f.eks. være mindesmærker og de mosaiske kirkegårde. Man kan modsvarende bandlyse ting eller personer. 

Efter kaffepausen berettede Carsten Thiede om de vigtigste arkivalier. 

Ang. tekster/dokumenter:

  • Skøde- og panteprotokoller (faste bøger):                                 - 1927 (op til 1927)
  • Skøde- og servitutprotokoller (optræder som løse genparter):     1927 - (fra 1927 og fremefter) 

Følgende registre er til rådighed:

  • Person-, stedregistre, som kronologiske registre op til 1844.
  • Realregistre fra 1844 – 1940 (matrikulering af jorde og ejendomme, som kan være registreret forskellig fra kreds til kreds.
  • Tingbøger fra 1940, hvor tingbogsblade er udført i løsbind, som gør, at hver ejendom fremtræder kronologisk og samlet. 

Følgende registraturer er til rådighed:

  • Personregistre:                              1774 – 1880
  • Realregistre:                                  1879 – 1919 – samler alle en ejendoms dokumenter.

Realregistre er en oversigt over, hvem der har handlet et matrikelnummer. De er ordnet efter matrikelnummmer. Andre hændelser på matriklen kan også aflæses. Der vil være henvisning til SP-protokol -nr. og folio.
Tingbogsoplysninger er i dag opbygget ensartet fra 1944 og fremefter og indeholder oplysninger som i realregistrene.
 

Søgning i Daisy:

Forinden skal der være kendskab til enten, hvor ejendommen er beliggende eller have navn på køber og sælger. Svaret kan muligvis findes i personregistret, hvis det omhandler perioden før 1844; eller i realregistret, hvis det omhandler perioden efter 1844. NB! Der er ingen matrikelnumre før 1844. De stadig gældende matrikelnumre er baseret på matriklen fra 1844.
Hvis der i søgningen tages udgangspunkt i de nyeste oplysninger, bliver det nemmere at finde de ældste oplysninger ifølge Carsten Thiede.
Arkivskaberen i søgningen på Daisy er: ”Skøde- og panteprotokoller”.
 

Andre arkivalier er:

  • Justitsprotokoller:                   Retsbetjente og dommere.
  • Matrikler:                                Amtsstuearkiver.
  • Skattehovedbøge                    Amtsstuearkiver.
  • Udstykningsprotokoller:           Amtsstuearkiver.
  • Landstingsmaterialer:               Landsting og Landsret. 

Til slut mindede Carsten Thiede om, at søgninger lykkes bedst ved at anvende megen systematik. 

Formanden takkede Carsten Thiede for at have fremført et meget stort og nyttigt emne og takkede tilhørende for deres interesse for mødet.

Formanden mindede om slægtstemaaftenen den 25. januar med Sv. Erik Hansen om: ”Bispearkiver i praksis” og om medlemsaftenen den 13. februar, hvor spørgekassen tømmes.


Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater.