Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 12. december 2011


Tema: Slægtsforskning på internettet.
Af Leif Horsmark og JeR.

En forrygende afslutning på 2011. 75 medlemmer og gæster var mødt op for at høre Erik Kann, genealog, seniorkonsulent ved Kennedy Centret, København og hans foredrag om ”Slægtsforskning på internettet; en praktisk gennemgang”. 

Jesper Ratjen bød velkommen. Endvidere blev de sidste nyheder angående biblioteket samt andre relevante oplysninger fremlagt. 

Laila Køngerskov indledte med en indtrængende opfordring til at sikre slægtsdata fra computeren ved at overføre dem til en ekstern harddisk. Sådan en havde hun forudseende selv anskaffet, så da computeren med alle hendes slægtsdata forleden blev stjålet, stod harddisken stadig på gulvet; – desværre endnu u-udpakket! 

I »Medlemmernes 10 minutter« tog Jesper Ratjen tråden op fra november-foredraget om ”Fotos som kilde” og fortalte om gamle familie-fotoalbums med fotos i ”visitkortformat” fra 1860erne og frem og det senere opdukkede større ”cabinet-format” til bordopstilling i ramme. Vigtigst er dog, at fotografierne på bagsiden eller i underkanten er forsynet med fotografens navn og adresse. Ved brug af Bjørn Oschner’s 2-bindsværk: »Fotografer i og fra Danmark indtil år 1920« (Lokalhistorisk Arkiv har den til brug på læsesalen) kan åremålet for fotografens tilstedeværelse på den pågældende adresse konstateres og kan sammen med tolkning af de fotograferedes klædedragt hjælpe til en datering og måske ad den vej føre til en identifikation af den fotograferede. Jesper viste et eksempel på dette. Fotografernes bestillingsbøger er sjældent bevaret – men forhør på det lokalhistoriske arkiv. Fotograf Heinrich Tönnies i Ålborg udgør en kendt undtagelse. Hans bestillingsbøger (1856-1900) i »Tønnies fotoarkiv« kan konsulteres på nettet: www.aalborgkommune.dk/tonnies. 

Så blev det tid for: Erik Kann: ”Slægtsforskning på internettet; en praktisk gennemgang”. 

Erik KannErik Kann (billedet) indledte dog med et par ekstranumre:”Nyheder på Arkivalieronline”: Brandforsikring og Københavns overpræsidium. Begge kilder er yderst spændende at beskæftige sig med hvad enten man er slægts- eller lokalhistorisk interesseret. 

Brandforsikringer blev indført i København i 1731, som en direkte udløber af den store brand nogle år før, der lagde store dele af byen øde. I 1761 blev de indført i købstæderne og i 1792 for landbygninger. I København og købstæderne, blev de gjort obligatoriske mens det på landet var op til den enkelte at blive forsikret. I København blev de gennemgået hvert år, i købstæderne hvert 10. år fra 1761- 1867. Forsikringstagerne er indført topografisk med forsikringsnummer, byens navn, stedets samt ejerlavets navn og nummeret i taksationsprotokollen. Den må man heller ikke gå udenom. Den indeholder utallige oplysninger om bygningen, om hvor mange rum, etager, ildsteder og meget mere. Har man en taksationsprotokol, kan man opføre et hus magen til det der, måske, er brændt ned. Har man de oplysninger og et skifte, så har man muligheden for, at danne sig et billede af hvordan anerne boede og levede. Brandforsikring var indtil 1872 en offentlig opgave, men derefter er det overgået til private selskaber. 

Københavns overpræsidium (svarende til det øvrige lands amtmænd) med alle dets overøvrighedssager lå indtil 1857 på Stadsarkivet i det gamle rådhus. Efter 1857 blev de, på grund af pladsmangel, flyttet til Landsarkivet og nu, i begyndelsen af 2012, til Rigsarkivet. Overpræsidiet kan være ”en tung en at danse med”, men forbereder man sig godt og sætter sig ind i hvor og hvordan man skal søge, så er der gode muligheder. Emnerne er opdelt i journaler med hver deres initialer. 

OJ – journaler: Almene sager, adoption, samkvem, fri proces og forældremyndighed, fra 1858.

SJ – journaler: Separation og skilsmisse, fra 1858.

AJ – journaler: Alimentationsbidrag, fastsættelse af bidrag, fra 1873.

BT – journaler: Inddrivelse af alimentationsbidrag, fra 1891.   

Et omfattende arkiv, men for mange kan der være noget at komme efter. 

Til foredraget om »Slægtsforskning på internettet« udleverede Erik Kann et omfattende ”Undervisningssæt”, med 127 punkter (100 internetadresser) der tjente som disposition og noter for tilhørerne idet henvisningerne var indholdskommenteret i højre margin. ”Der er så mange spændende adresser, at det ikke ville være muligt at gennemgå dem alle på 2 timer. Derfor bliver det til et udpluk af de mest interessante”, meddelte foredragsholderen indledningsvis. Da der var mange gæster til foredraget, opfordrede formanden til, at Erik lige nævnede, hvad »Arkivalieronline« er for en størrelse inden vi blev for indforståede. Erik vovede at udlove 12 flasker god rødvin til den der ikke havde været i kontakt med Arkivalieronline, men ingen vovede at melde sig. Alligevel tog han en hurtig gennemgang af både kirkebøger og folketællinger inden det var ”nettet” som kom for. 

Tidligere brugte Erik sin ”tændstikmand” for at illustrere et menneske på overhead. I vores digitaliserede verden er han gået over til, at bruge billedet af et skelet og en person for at illustrere ordene ”kød på anerne”. Dermed fortæller han, at det er da meget sjovt at have en anetavle næsten uden ende, men hvad er det hele værd, hvis man ikke har noget indhold at hænge på den? 

Tidligere måtte man på de forskellige Landsarkiver eller lokale arkiver for at finde de oplysninger. Efterhånden er der meget som bliver ”lagt på nettet”. Ikke kun fra de offentlige arkiver, men der er også mange private hjemmesider med slægtsoplysninger. Her må vi passe på at skelne: Noget er indscannede originalkilder, noget er afskrifter og noget er resultat af mere eller mindre velunderbygget ”forskning”, så man skal være opmærksom på, at der kan være fejl. Som sagt så ofte før: Alle oplysninger skal kontrolleres for rigtighed. Man må ikke bare tage dem for pålydende. 

Undervisningssættet (og dermed foredraget) var opdelt i oversigtlige punkter:

1) Det elektroniske arkiv. Kendt arkivsystematik som indgang til affotograferede originalkilder. 

Foruden »Arkivalieronline« blev siden ”Wadschier.dk”, fremhævet som noget af det bedste. Det er for det meste affotograferede kilder og er nok et besøg værd. Den eneste hage ved den er, at den fortrinsvis behandler kilder fra Jylland og Fyn, men derfra er der meget at ”gå efter”. Den flittige Knud Haaning ”knudhaaning.homepage.dk” blev også nævnt. 

2) Det elektroniske arkiv. Register/søgeindgang til affotograferede originalkilder. 

»Nygårds sedler« og »Politiets registerblade«, som vi for nylig begge har gennemgået på en ”temaaften”, blev nævnt. »De bornholmske kirkebøger før 1814« samt siderne om kirker og kirkegårde, er søgbare på navn. En anden side, er ”corpo.dk”, med dødsannoncer fra Aalborg egnen. Den er først påbegyndt omkr. 1990, men meget anvendelig. 

3) Indtastede kilder i fuld udgave eller uddrag. 

»Dansk demografisk database« (ddd.dda.dk) med de mange kilder at søge i, blev fremhævet. 

4) Registre. 

”fogsgaard.org” blev fremhævet, for sin gengivelse af »Dødebladene«, som omfatter de københavnere fra registerbladene, som døde i perioden ca. 1893-1923 og derfor er udtrukket af de førnævnte »Politiets registerblade«. Siden foredraget den 12.december (Erik Kann havde tjekket alle links den 11.dec.) har Fogsgaard overladt sine affotograferinger til Københavns Stadsarkiv, så dødebladene nu findes på »politietsregisterblade.dk«. Tilbage har Fogsgaard nu: »Enkekassen« og »Gaderegistret« over københavnske gader. 

5) Private hjemmesider.

På ”private hjemmesider”, skal man være opmærksom på, om det er det fulde materiale der bliver lagt ud. Afskrifter kan være behæftet med fejllæsninger. 

6) Søgninger på internettet. 

Vi kender jo alle det der med at google et eller andet. F.eks.: Hans Larsen og få ca. 17 mill. hits på 0,21 sekunder. Med ”Hans Larsen” i gåseøjne fås kun 438.000 hits. Nej, det duer ikke! ”Max. 3 svar og de skal alle være relevante!” Det var, hvad foredragsholderen havde sat sig for at lære os – efter kaffepausen! 

Intelligent og målrettet søgning.

Brug de oplysninger du har i din søgning og tænk: Kan oplysningen findes i en kirkebog eller folketælling på »Arkivalieronline«? – Nå, ikke? Så må vi tænke: ”Hvem har forstand på emnet”. Det kan eksempelvis være et lokalt arkiv og/eller egnsmuseum. Har de en portal/hjemmeside med links og kontaktadresse? [De har en utrolig stor viden og de fleste[?] indvier gerne spørgeren i deres viden. Når vi nu er ved de lokale arkiver og måske har aner i Vejle området, så er man meget heldig. Vejle Bibliotek og Vejle Stadsarkiv har nok Danmarks bedste hjemmeside. Der finder man oplysninger om næsten alt i Vejle, før og nu, det er en side man bare må benytte, hvis man arbejder i det område. Fynhistorie.dk er en anden portal med et godt fundament, den har links til mange af de fynske lokalarkiver. Historie-online er også anvendelig i specifikke spørgsmål om bl.a. lokalhistorie]. 

Hvis vi skal til at søge på nettet, må vi gøre os mange ting klart:
- at kun en forsvindende mængde slægtsdata findes på nettet;
- at der er andre søgemaskiner, end Google, selv om den er den mest benyttede. Vi fik oplyst, at der findes søgemaskiner, såkaldte ”metasøgemaskiner”, som søger på flere søgemaskiner, f.eks: www.metacrawler.com.;
- at 60-70 % af internettets informationer, ligger på det såkaldt ”usynlige net”, dvs. inde i dokumenternes tekst. 

Søgemetodik.

Vi fik derfor en gennemgang af søgemetodik Vi skal nemlig lære at ”begrænse og målrette” ved at anvende søgemetodik. Erik viste et eksempel fra sin egen forskning. Gennem det fik vi et indblik i, hvad der kan lade sig gøre. Ved brug af f.eks. plus og minus søgninger, ordstammer, eller ordsøgninger, frase eller udtryksøgning med anførselstegn, ordmaskeringer med stjerner, tidsintervaller med definerede årstal, eller ved at lægge plussøgeord i søgestrengen, kan man begrænse søgeresultaterne væsentligt og gøre dem mere præcise: 

(En illustration fremmer forståelsen. Her er et uddrag af Erik Kanns undervisningssæt):

Gennemgang af søgemetodik.

Metode: Plus og minus søgninger
38 slægtsbog
39 slægtsbog væversted
40 slægtsbog væversted -læsø med ”-” udelukkes ordet fra søgningen
41 slægtsbog væversted -læsø 1700..1800 Thomsen ”..”  markerer intervalsøgning
Metode: Ordstammer
42 jordebog
43 + jordebog ”+”: søg kun jordebog
Metode: Eller-søgning
44 Kristensen OR Christensen søger begge stavemåder
45 Kristensen|Christensen ”|” søger begge stavemåder|ı
Metode: Frase eller udtryksøgning ”frasesøgning”
46 ole pedersen
47 ”ole pedersen”
48 ”ole pedersen” slægt
49 ”Maren Christine Hansdatter”
50 ”Maren Christine|Kristine Hansdatter”
51 Mette (Olsdatter OR Olesdatter) slægt
52 Lars (pedersen OR petersen) slægt
53 (Katrine OR Catrine) hansdatter
Metode: Ordmaskeringer
54 Lars hugger
55 ”Lars * Hugger” ”*” erstatter et ord (måske: mellemnavn)
56 ”lars Hansen ** maren nielsdatter” ”**” erstatter 2 ord (måske: gift med)
Metode: Tidsintervaller
57 ”lars hansen” 1750..1760 ”..”  markerer tidsinterval
Feltkodesøgninger
58 intitle:slægtsbog ”intitle” er komando til feltkodesøgning i titelfeltet (Det felt, som sidens indehaver har mulighed for at skrive nogle særlig karakteristiske ord om, hvad siden indeholder
59 intitle:familie intext:slægt Eksempel på kombineret feltkodesøgning, hvor ordet familie skal forekomme i titlen og ordet slægt i teksten
60 slægtsbog filetype:pdf Eksempel, hvor søgningen foretages efter en bestemt filtype

 
 
Hjælp til ”gode” søgninger.

Brug fantasien ved at indlægge plussøgeord i jeres søgestrenge. Eksempelvis:
 - Kildeindtastning
 - Database
 - Indtastning
 - Kirkebog / kirkebøger
 - Hvilke ord giver anledning til tvivl, fortolkning? 

61 Kirkebog indtastet Kombineret med lokalitet
62 Kirkebog indtastning do
63 Kirkebog ”indtastning af” do
64 ”indtastning af *” do

Lignende sider.

Hvis man synes godt om en internetside og godt kunne tænke sig at finde flere sider af samme type, kan man målrette sin søgning ved at bruge søgefrasen ”related” (svarende til / lignende). Herved undersøger man, om der er lignende sider / svarende til det man søger efter. – det kunne feks. være: 

65 www.wadschier.dk
66 Related: www.wadschier.dk
67 www. vejlestadsarkiv.dk
68 Related: www. vejlestadsarkiv.dk

Kerneressourcer og portaler.

Der er mange gode søgesider. Vi fik præsenteret et udvalg af lokalområders portaler – kun for eksemplernes skyld. Feks. www.historie-online.dk eller Hammerum herreds: www.hammerum-herred.dk . Verdens største portal for slægtshistorie kunne ikke springes over: www.cindislist.com [Der er bare det, at den er på engelsk og det er der desværre nogle af os der ikke behersker.] 

Litteratur.

Der blev peget på 6 titler, som omhandler søgning og/eller slægtsforskning på internettet. Derudover har Erik Kann bl.a. skrevet 6 artikler i Slægt&Data (DIS-Danmarks medlemsblad): 15.årg. nr.4 (2001), 16.årg.nr.1 + nr.2 (2002), 20.årg. nr.1 + nr.2 (2006). 

Grundberedskabet.
”Uanset indfaldsvinklen er det altid vigtigt, at man fra starten af arbejdet opbygger et grundberedskab. Det vil sige en samling af ressourcer, som man til stadighed kan trække på ved opslag om det ene eller det andet”, rådgav foredragsholderen. Det kan f.eks. en samling links til håndbøger eller være et administrativt overblik. Er man ikke den bedste til at navigere rundt i geografien, så vær opmærksom i hvilken kommune den lokalitet i søger ligger. Rundt i landet er der mange stednavne der er ens. Krabsens stednavnedatabase www.krabsen.dk kan være en god hjælp. Vær opmærksom på, at mange af navnene på f.eks. kommuner og amter er navne fra før den seneste kommunalreform (dvs. kommunenavne 1970-2006), der kan »http://www.clicketyclick.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv« være en stor hjælp. Søger man et sogn, kan Kirkeministeriets portal www.sogn.dk være en stor hjælp. På Kort&Matrikelstyrelsens hjemmeside www.kms.dk, kan man se landkort og matrikelkort; både gamle og nyere kort og stille dem op mod hinanden. Yderst praktisk, når man véd, hvordan vores gade- og vejnet hele tiden er under forandring. 

Det udleverede »undervisningsmateriel« var på 127 punkter, som det vil være en umulig opgave at kommentere her. Hvis du er interesseret i dette materiale og ikke har fået det, så prøv at kontakte sekretæren ved et af de kommende møder.

Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater.