Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 11. april 2011

I samarbejde med Fredericia Folkeuniversitet.

54 personer deltog heraf 46 registrerede og 3 betalende.

Tema: Fæstebønder – godsarkiver ved genealog og seniorkonsulent Erik Kann, København.
Af Otto Geisler, sekretær.

Formanden bød velkommen til denne sæsons sidste møde og gjorde opmærksom på sensommerudflugten til: ”Kartoffeltyskerne på Alheden” den 3. september med seneste tilmelding til Vita Horsmark den 28. august. Desuden forelå det nye sæsonprogram 2011-2012 samt Slægts-Tidende, nr. 21 til almindelig afhentning i pausen.
To nye bøger er tilgået biblioteket fra medlemmer: ”Fredericiabogen 1998” og om ”Præstefruen i Lyngså og hendes familie”.

Efter fællessangen berettede Esther Nørrelykke i medlemmernes 10 minutter fra en hændelse i en justitsprotokol om en omstrejfende kvinde en frostklar aften i november 1774 søgte husly hos en familie i Kastkjær mellem Lunde og Nr. Nebel under angivelse af, at hun led af vattersot, men fødte tvillinger i dølgsmål og kastede dem på møddingen. Det hele uden at værtsfamilien anede uråd. Hele det juridiske apparat blev nu rullet ud med præst, herredsfoged, formodet barnefader og forhør. Kvinden kom i fængsel i Varde, men døde den 22. august 1806 i Viborg tugthus – alt sammen fundet på Landsarkivet i Viborg.

Erik KannErik Kann (billedet) startede med udsagnet: ”Godsarkiver – en stat i staten” og videre, at der ville vente spænding og udfordringer.
Udgangspunktet var Holsteinborg gods på Sjælland, som Erik Kann vurderer, er det bedst beskrevne og dokumenterede samt bedst bevarede godsarkiv.
Alle blev revet med af foredragsholderen, som på forhånd havde omdelt 2 sider litteraturliste og to sider med tekstplancher.
Udgangspunktet for at finde oplysninger i godsarkiver er, om vi har kendskab til, om anen er selvejer, fæster eller lejer, og at der er mange typer af godser med forskellige grader af privilegier og størrelser.
Godsarkiver gengiver i sin bredeste form en slags dagbog om hverdagslivet på et gods, både hvad angår selve godsbygningen og ejeren, men samtidig om alt hvad der foregår omkring tilhørende gårde, fæstegårde, kirker og skoler.
Flere godser kunne have ejerskab i samme landsby, hvorfor man ikke kan sammenligne manglende folketællinger med tilsvarende opgørelse i godsarkiver.
Årstallet 1760 er året for de gennemførte landboreformer med fæsterettigheder og pligter.
Årstallene 1818 – 1828 var det hele ved at blive slået i stykker af landbrugskrisen efter Norges afståelse og Englands beskyttelsestold, og i 1911 blev fæstevæsenet afviklet.
Hvis anen måtte være selvejer, kan dette bekræftes gennem en tinglysningsattest i Retsbetjentarkiverne.
Hvis anen er fæstebonde fås de fleste oplysninger gennem godsarkivernes jordebøger - som er meget informative kilder og til fæste- og skifteprotokoller. [Se Aurelia-Clemons.dk. (Listing of Probates Extracted /Udpluk af skifteprotokoller)].
Erik Kann førte tilhørerne gennem en spændende historie med baggrund i godsregnskaberne. I Holsteinsborgs godsregnskab er alt angående godset med dets tilliggender bogført i debet og kredit.
Vi fik en historie om byggerier, vedligehold, smedearbejde, anvendte mursten og om hvem, der gjorde hvad og til hvilken pris alt sammen gennem oplysninger i godsregnskabet.
Vi fik oplysninger om hoveriprotokoller – en officiel protokol, om skattebetalinger, om inventarfortegnelser m.v.
Året 1817 er et vigtigt år at huske, fordi der skete en omlægning hos private godsejere i skiftet for fæstebønderne.
Uden for godsarkiverne kan der om godsernes folk, daglejere og udefra kommende håndværkere m.v. studeres i følgende arkiver: Amstuerne, Rentekammeret (Finansministeriet), Retsbetjent og Amtmandsarkiverne.
Erik Kann afsluttede et spændende og medrivende foredrag kl. 21:30.
Gregers Begtrup’s bøger: ”Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark” fra1806 blev nævnt som kilde. Findes i Foreningens bibliotek.

Bilag: 4 sider.
DIS-DK har fået en aftale om at godsskifterne efterhånden vil komme på internettet. 

Tilbage til Referatoversigt eller Gamle referater.